Politiet har løsladt en mand, der har siddet varetægtsfængslet mistænkt for at have blottet sig for 16 kvinder.
Send artiklen Mistænkt blotter løsladt før tid til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Mistænkt blotter løsladt før tid
Andre læsere anbefaler:
Mens en ukendt blotter i to tilfælde har generet forbipasserende i Arresødal Skov i Frederiksværk, har en 25-årig mand fra Frederiksværk siddet varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling siden den 30. august, mistænkt for at have blottet sig i mindst 16 tilfælde i samme skov.
Den varetægtsfængslede mand har hele tiden nægtet sig skyldig, og nu har politiet valgt at frafalde flere af sigtelserne mod ham og løslod i den anledning manden i tirsdags seks dage før endt varetægtsfængsling.
Flere relevante nyheder Den varetægtsfængslede mand har hele tiden nægtet sig skyldig, og nu har politiet valgt at frafalde flere af sigtelserne mod ham og løslod i den anledning manden i tirsdags seks dage før endt varetægtsfængsling.
- få nyhedsbrevet
Politiet har dog valgt at fastholde flere af sigtelserne, understreger vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen, der dog ikke vil komme ind på, hvor mange af de i alt 10 forhold, manden fortsat er sigtet for.
- Efter vores opfattelse er det stadig den rigtige mand, vi har fat i til nogle af forholdene, siger vicepolitiinspektøren.
Han opfordrer borgerne til så hurtigt som muligt at rette henvendelse til politiet, hvis de ser en person, der blotter sig i området omkring Arresødal Skov.
- Man skal prøve at være opmærksom på mandens udseende, men ikke begynde at tage kontakt til ham, siger vicepolitiinspektør og understreger, at politiet ikke mener, at de nu to mistænkte blottere har voldelige tendenser.
- Nej, vi har tværtimod eksempler på, at blotteren har vendt rundt og gået igen, når han er blevet tiltalt, siger Finn Bernth Andersen til Frederiksborg Amts Avis.







