Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Verden
24. maj 2012
Et såret barn på jorden i byen Rastan i provinsen Homs. . AFP PHOTO/YOUTUBE =
Foto: - /Scanpix
Verden - 09. februar 2012 18:37 Opdateret 09. februar 2012 19:10
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Mindst 110 meldes dræbt i Homs til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Mindst 110 meldes dræbt i Homs

Andre læsere anbefaler:
Syriske aktivister melder om mindst 110 dræbte i byen Homs, som regeringsstyrker fortsat bombarderer.
Mindst 110 civile er torsdag dræbt i den belejrede by Homs, oplyser syriske aktivister.

- Antallet inkluderer tre familier, hvis lig blev gravet ud af ruinerne af deres hjem, lig der er bragt til felthospitaler og mennesker, der er døde af deres kvæstelser i dag, oplyser De Lokale Koordinationskomitéer i en udtalelse, der er sendt til nyhedsbureauet Reuters.

Syriens hær har i de seneste seks dage sendt en regn af granater og raketter ned over byen, hvor modstanden mod præsident Bashar al-Assads styre er markant.

En syrisk menneskeretsgruppe i London, Syrian Observatory for Human Rights, sætter antallet af dræbte en smule lavere. Ifølge den er 63 dræbt i Homs torsdag, mens yderligere 20 er dræbt andre steder i Syrien.

Gruppen får sine oplysninger fra aktivister rundt om i Syrien.

35 af de dræbte i Homs døde i kvarteret Baba Amr, som er et af de hårdest ramte områder i byen, oplyser Rami Abdel Rahman fra Syrian Observatory for Human Rights til nyhedsbureauet AFP.

- Raketterne regner ned over os, og regeringsstyrkerne bruger det tunge artilleri, siger Ali Hazuri, en læge i Baba Amr-distriktet, som AFP har talt med over telefonen.

En anden aktivist i samme område fortæller, at beboerne gemmer sig i stueetagen i deres huse, fordi der ikke er nogen kældre, de kan søge tilflugt i.

- Når man vover sig udenfor, kan man se kratere for hver 10 meter, siger aktivisten, Omar Shaker.

I byen Zabadani, der ligger tæt ved hovedstaden Damaskus, døde 10 personer - heraf fem fra samme familie - da regeringsstyrker foretog en fremrykning mod byen, som de beskød med granater og maskingeværer, siger Rami Abdel Rahman.

Byen har været under angreb i mere end en uge.

- De forsøger at kvæle byen, inden de stormer den, siger han og tilføjer, at mange indbyggere er flygtet til andre byer i takt med, at beskydningen er taget til.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Verden



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen