Lene Lau fra Århus fik en rigtig kedelig afslutning på nytårsaften, da hendes uerstattelige bil blev stjålet ud for Grand Park Hotel i Korsør. Ved samme lejlighed blev hendes pung, tegnebog og an række personlige papirer også stjålet.
Foto: © Niels Aage Skovbo, naa@fokus-foto.dk
Foto: © Niels Aage Skovbo, naa@fokus-foto.dk
Send artiklen Min frihed blev stjålet nytårsaften til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Min frihed blev stjålet nytårsaften
4 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
Korsør: Det skulle have været en pragtfuld og festlig aften, da den 38-årige Lene Lau fra Århus sammen med sin mand og nogle venner havde besluttet sig for at fejre nytåret på Hotel Grand Park i Korsør. Men det endte rigtig skidt.
Lene Lau har fra barn været handicappet af en voldsom slidgigt som betyder, at hun er meget afhængig af sin elektriske kørestol - og også af den specielle handicap-venlige bil, som hun kører i. Den er bl. a. udstyret med en lille "mini-kran" bagi, som gør hende i stand til selv at få kørestolen ind og ud af bilen.
Flere relevante nyheder Lene Lau har fra barn været handicappet af en voldsom slidgigt som betyder, at hun er meget afhængig af sin elektriske kørestol - og også af den specielle handicap-venlige bil, som hun kører i. Den er bl. a. udstyret med en lille "mini-kran" bagi, som gør hende i stand til selv at få kørestolen ind og ud af bilen.
- få nyhedsbrevet
Efter Dronningens nytårstale var selskabet så klar til den flotte nytårsfest:
- Det var supergodt. Rigtig hyggeligt med god mad, og bagefter var der sørget for god dansemusik, fortæller hun.
På trods af sit handicap fik hun da også danset lidt - og festlighederne fortsatte frem til klokken 02.30, hvor Lene og det øvrige selskab ville gå til ro.
Imens de festede, var der indbrud på værelset, og væk var alle tasker og andet af værdi - inklusive hendes bilnøgler. Bilen var også væk.
Siden har hun kontaktet politiet hver anden dag for at høre, om der er nyt i sagen. Desværre.
I desperation ringede hun så til Sjællandske for at høre, om ikke vi kunne hjælpe med en efterlysning af bilen, så betyder så uendelig meget for hende.
Før den nåede at blive trykt, kom der pludselig en opringning til Lene fra politiet - midt om natten:
- De har fundet min bil! Den stod parkeret i Toldbodgade ikke langt fra hotellet - og har vist kun fået et par ridser, jubler Lene i telefonen fra Århus.
Gennem Falck får hun nu transporteret sin bil til Århus, så hun har den her i weekenden.






