Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Gribskov
20. juni 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Oprydnings-og rengøringsarbejdet efter skolebranden var omfattende. Flere gipsvægge og lofter måtte rives ned.
Foto: Camilla Nissen.
Gribskov - 02. november 2012 04:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Millionkrav mod 17-årig efter skolebrand til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Millionkrav mod 17-årig efter skolebrand

En 17-årig dreng er blevet tiltalt for at stifte den brand, der i sommer medførte store røg-og sodskader på den ny Helsinge Skole. Og det kan blive dyrt, hvis han bliver dømt skyldig, når sagen kommer for en domsmandsret i Helsingør til januar. For udover anklagerens påstand om fængselsstraf, bliver den unge mand mødt af et erstatningskrav fra byggekonsortiets forsikringsselskab Codan på mindst 4,5 millioner kroner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Forsikringsselskabet har nedlagt et foreløbigt krav, men selskabet forventer, at det vil vokse til samlet set 12 millioner kroner, i takt med at sagens omkostninger bliver opgjort, siger sagens anklager, Naja Wærness Larsen.

Den tiltalte nægter sig skyldig i anklagen, men har erkendt, at han sammen med en jævnaldrende dreng var inde på byggepladsen den aften, branden opstod. Den anden dreng er ikke sigtet i sagen, men er sluppet med en bøde på 1000 kroner for husfredskrænkelse.

Det ligger fast, at Gribskov Kommune ikke mister penge som følge af branden.

- Vi har ikke noget udestående og mister ikke noget på det, siger kulturchef Annette Sørensen.

Branden betød, at skolebyggeriet blev forsinket flere måneder. Oprindeligt skulle Nordstjerneskolen tages i brug af de næsten 900 elever her i efteråret, men elever og lærere kan først rykke ind på skolen efter juleferien.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Gribskov



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Kontakt Redaktionen