Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
20. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Frygt hos socialrådgivere og sundhedspersonale, skal tages mere alvorligt, mener beskæftigelsesministeren.
Foto: Colourbox.com
Danmark - 13. august 2012 09:22
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Mette F. strammer krav til psykisk miljø til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Mette F. strammer krav til psykisk miljø

Frygt hos socialrådgivere og sundhedspersonale, skal tages mere alvorligt, mener beskæftigelsesministeren.
Regeringen vil afsætte flere penge til at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, ikke mindst hos hos p-vagter, socialrådgivere, fængselsbetjente og andre grupper, som trues, mens de er på arbejde.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger, at der er stigende problemer med stress og chikane og for nogle grupper med vold og trusler.

- Vi sætter ind med en forstærket indsats for at sikre et ordentligt psykisk arbejdsmiljø. Vi har desværre mange sygemeldinger, som knytter sig til stress og belastning af mere psykisk karakter, siger ministeren.

Regulær vold er ikke bare et fysisk problem, understreger hun.

- Når sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter får trusler i psykiatrien eller en socialrådgiver oplever en truende borger, kan et slag godt have fysisk karakter, men frygten og utrygheden er af psykisk karakter, siger Mette Frederiksen.

Den ekstra indsats for det psykiske arbejdsmiljø, med 15 millioner kroner, skal både føre til færre sygedage, og at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet.

Opgaven med at skelne mellem private problemer og problemer på arbejdet findes der meget viden om, mener Mette Frederiksen.

- Men det er vigtigt at slå fast, at arbejdsgivere kun skal kunne drages til ansvar for de ting, som relaterer sig til arbejdet, siger hun.

Problemer på hjemmefronten skal ikke ligge arbejdsgiveren til last, siger hun.

Regeringspartneren De Radikale støtter indsatsen fra ministeren. Faktisk vil de gerne have mere i den retning, så akademikere beskyttes bedre.

- De akademiske organisationer oplever et boom i henvendelser om stress, siger den radikale beskæftigelsesordfører Nadeem Farooq.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk