Så slemt så det ud i denne bygning på Skolen ved Kongevejen umiddelbart efter brandmændene havde slukket flammerne.
Foto: Andreas Norrie
Foto: Andreas Norrie
Send artiklen Mega-regning på vej til 15-årig brandstifter til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Mega-regning på vej til 15-årig brandstifter
En på gerningstidspunktet kun 15-årig dreng har nu fået en betinget dom på 9 måneders fængsel for at have sat en hel bygning på Skolen ved Kongevejen i flammer. Forsikringsselskab kræver tæt på million kroner i erstatning. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Det gik helt galt, og kunne være gået endnu værre, da en dengang 15-årig elev på Skolen ved Kongevejen tidligt om morgenen 3. september ved 03-tiden rendte rundt på sin skole i kedsomhed, og gik ind ad en åben dør, hvor han antændte en sofa med sin ligther, fordi han kedede sig.
Flere relevante nyheder Det gik helt galt, og kunne være gået endnu værre, da en dengang 15-årig elev på Skolen ved Kongevejen tidligt om morgenen 3. september ved 03-tiden rendte rundt på sin skole i kedsomhed, og gik ind ad en åben dør, hvor han antændte en sofa med sin ligther, fordi han kedede sig.
- få nyhedsbrevet
For det viste sig, at ilden udviklede sig eksplosivt, og i løbet af ganske kort tid endte med at et helt klasselokale og mere stod i flammer inden Nordsjællands Brandvæsen fik slukket branden.
Samtidig stjal den dengang 15-årige dreng, som ellers ikke er kendt af ordensmagten, også en bærbar computer af mærket Dell samt et tilhørende USB-stik. Drengen blev anholdt hurtigt efter episoden, og tilstod med det samme.
Fornyelig fik han sin dom ved en retssag ved Retten i Helsingør, hvor dommen lød på 9 måneders fængsel. Der er dog tale om en betinget straf, som kan skal afsones, hvis han begår noget strafbart de næste to år. Dommen er også betinget af, at han følger kommunens foranstaltninger. Endelig skal han betale sagens omkostninger.
Under retssagen forklarede brandstifteren, at han gik i panik, da han så, hvordan ilden udviklede sig, og derfor flygtede fra stedet. Samtidig var han dog sikker på, at ilden var blevet opdaget af mand, som også ringede og slog alarm.
Drengen, som har indvandrerbaggrund, er ikke tidligere straffet, og det fremgik af en udtalelse fra Helsingør Kommunes Center for Børn, Unge og Familier, at der er tale om en person med gode sociale forhold. Den unge mand er således i dag i gang med HG efter en bestået 10. klasse, og passer også et fritidsjob.
Værre end den betingede fængselsdom er dog nu udsigten til erstatningskravet fra skolens forsikringsselskab Gjensidige Forsikring, som kræver lidt over 842.000 kroner. Erstatningen skal nu afgøres ved et civilt søgsmål.
Den 15-årig har i øvrigt siddet varetægtsfængslet i 3 dage i en ungdomsinstitution efter, at han blev anholdt umiddelbart efter branden.






