Du er her:  Forsiden >> 100>> E.On
04. februar 2012
Markant billigere farvel til varmeværket
Den anden offentlige klageinstans - Ankenævnet på Energiområdet - skal nu følge op på Energitilsynets anbefaling af markant billigere kundeudtrædelse af Danmarks dyreste fjernvarmeværk. Foto: Cecilie HänschBeboerne i 100 boliger på og omkring Tøpkildevej i Terslev har fået afslag på en kollektiv ansøgning om ophævelse af fjernvarmetvangen. Danmarks dyreste fjernvarmeværk ses til venstre i billedet.

E.On - 24. juni 2009 12:19 Opdateret 24. juni 2009 15:23
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Markant billigere farvel til varmeværket til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Markant billigere farvel til varmeværket

Andre læsere anbefaler:
TERSLEV: Energitilsynets afgørelse fortæller, at der kan være store positive overraskelser på vej til kunder der vil opsiger fjernvarmen.

En nærlæsning af afgørelsen fra Energitilsynet i mandags afslører, at et eller flere af E.ONs varmeværker kan mangle det juridiske aftalegrundlag, som gør, at der kan være op til 30 måneders opsigelsesvarsel.

Og selve udtrædelsesgodtgørelsen kan vise sig at blive markant mindre, end det kunderne i Terslev og Ørslev hidtil er blevet oplyst om.

Mange kunder har klaget over udsigten til at skulle betale fra 60.000 til over 100.000 kroner for kundeudtrædelse af Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk.

Omkring disse klager skriver Energitilsynet i deres afgørelse, at "sekretariatet ikke kan udelukke, at der er forsyningsselskaber, der leverer varme uden aftalegrundlag eller tilslutningspligt. I disse tilfælde er der ingen bindingsperiode".

Hvis det er tilfældet i Terslev, kan en udtrædelse af varmeværket altså ske med dags varsel og ikke efter helt op til 30 måneders ventetid.

Om udtrædelsesgodtgørelsens størrelse skiver Energitilsynet, at E.ON Danmark Varme ApS ikke er et forbrugerejet andelsselskab.

Derfor kan varmeværkernes anlægsgæld ikke væltes over på kunder, der opsiger fjernvarmen.

Energitilsynet henviser til en landsretsafgørelse, som siger, at der kun skal betales en udtrædelsesgodtgørelse, som svarer til prisen for ét års varmeforbrug, beregnet som et gennemsnit af de seneste tre års priser.

Og da varmeprisen i 2008 for et almindeligt hus bare var 21.715 kroner i Ørslev-Terslev, så er det tæt på den pris, kunderne skal betale.

Ikke os

Men selvom Energitilsynet skriver, at de mener, at et niveau på 21.715 kroner i Ørslev-Terslev bør være den generelle pris for at slippe af med fjernvarmen - så kan de desværre ikke afgøre sagen:

"Om det aftaleretlige grundlag er til stedet til at anvende metode a (den billige udtrædelse, red.) er et spørgsmål, som må afgøres i forbindelse med konkrete tvister af Ankenævnet på Energiområdet".

Og indtil de foreligger, er kunderne altså desværre lige vidt.

Sjællandske Medier kan i øvrigt fortælle, at E.ONs fjernvarmepriser i Ørslev-Terslev er ulovlige.

For den nuværende fjernvarmepris på 34.440 kroner årligt for et almindeligt hus er slet ikke anmeldt til Energitilsynet.

- Den pris E.ON har anmeldt til os, lyder forsat på 21.715 kroner årligt, hvis E.ON opkræver en anden pris, så er den ikke anmeldt til Energitilsynet og er derfor ulovlig, siger Susanne Brix, som er fuldmægtig i Energitilsynets varmekontor.

Tilbage til forsiden  >> 100 >> E.On