Skolelukninger i hele landet har fået mange forældre til at samle sig om at starte en friskole, så deres børn kan fortsætte skolegangen i lokalområdet. Men selvom mange projekter kommer langt i processen, må næsten en tredjedel give op kort før, de har nået målet, og lade flere års arbejde falde til jorden, oplyser Dansk Friskoleforening til Frederiksborg Amts Avis.

- Vi hjælper mange skoler i opstartsfasen, og ud af 25, der anmelder en åbning til Undervisningsministeriet, er der seks-otte skoler, der aldrig når til målstregen. Der er forskellige forklaringer på, hvorfor, siger Ebbe Lilliendal, landsformand i Dansk Friskoleforening.

Han peger blandt andet på, at kommunalpolitikerne flere steder stiller sig på bagbenene, da de frygter, at deres folkeskoler får for meget konkurrence. Det kan gøre det svært at finde egnede bygninger til skolen.

- Vi har set eksempler på, at kommunen vil gøre, hvad den kan for at spænde ben. Deres tomme bygninger vil de ikke sælge, og de er enormt sendrægtige med at behandle lokalplaner osv., siger han.

En anden del af forklaringen kan være, at fristen for, hvornår Undervisningsministeriet skal have et påkrævet depositum på 20.000 kroner, er blevet fremrykket med et halvt år. Hvis indskuddet ikke bliver betalt, kan skolen ikke få støtte fra staten.

- Vi har set nogle steder, at det har gjort det noget sværere at samle depositum på 20.000 kroner sammen, siger Ebbe Lilliendal.

Han peger også på, at beslutningen om, hvilke skoler, der skal lukkes, ofte falder for sent i forhold til denne deadline.

Hvis det skal lykkes at starte en skole op, skal der desuden være god opbakning fra lokalsamfundet og en arbejdsom gruppe, der står for det, mener han

En af de skoler, der aldrig blev til virkelighed, er Blistrup Friskole. Her har forældrene givet op efter halvandet års arbejde.