Mælkebonden er en truet race

SJÆLLAND: Den voldsomme omstilling i det danske landbrug mod færre og større gårde har betydet, at fire ud af fem danske mælkebønder er forsvundet på bare 20 år.

I 1990/1991 var der således 21.468 malkekvægsbesætninger i Danmark, nåede det i første kvartal i år under 4000 - helt præcis 3925.

Det viser tal fra Videncenter for Landbrug og Danmarks statistik, der også afslører, at der i Region Sjælland kun er 189, der kan prale af at være fuldbolds mælkebønder.

Udviklingen er på ingen måde ny, men blot kulminationen på en klar tendens, der er gået gennem landbruget gennem de sidste hundrede år, forklarer Trine Barret rådgivningschef i Videncenter for Landbrug.

- Den teknologiske udvikling, nye metoder og krav har betydet, at udviklingen gennem det meste af de sidste hundrede år har bevæget sig imod færre, større gårde, siger Trine Barret.

Netop de færre og større gårde betyder, at hverken antallet af køer eller beskæftigede i landbruget har gennemgået en lige så dramatisk nedgang, som antallet af besætninger.

Hvis man eksempelvis går 50 år tilbage havde hver mælkebonde dengang ni køer i snit. I dag har de 146. Og selv om teknologien har leveret malkerobotter og andre moderne herligheder, har den enkelte bonde fået flere og flere medhjælpere gennem årene.

- Med så mange køer, kan landmanden i sagens natur ikke passe dem alle sammen selv. Man kan sige, at bonden efterhånden har udviklet sig til en virksomhedsleder med en lille gruppe specialiserede ansatte, der eksempelvis står for driften af eksempelvis markerne og fodringen af dyrene, siger Trine Barret.

sj sn.dk

Fakta

- En ko producerer cirka 25 kilo mælk i gennsmnit. Om dagen.

- I 2010 var den samlede danske mælkekvote på 4,7 milliarder kilo mælk.

- Koen kan som regel producere mælk 10 til 11 måneder i træk, hvorefter den holder en pause fra produktionen på seks til otte uger i den periode, hvor en ny lille kalv skal bringes til verden. En planlagt graviditet, der er med til at holde koens mælkeproduktion i vejret.