Malthe (på trommer) og Nichlas vandt lørdag årets udgave af MGP - DR's Melodi Grand Prix for børn. Siden da er det gået stærkt for de to drenge, der pludselig er blevet landskendte.
Foto: Niels Brandt Petersen
Foto: Niels Brandt Petersen
Send artiklen MGP-stjerner drømmer om musikerlivet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
MGP-stjerner drømmer om musikerlivet
Farum: 15-årige Nichlas Paasch og Malthe Duckert på 14 år danner sammen bandet Chestnut Avenue, der lørdag vandt den populære sangkonkurrence for børn MGP - en børneudgave af de voksnes Melodi Grand Prix - med sangen "Tro på dig selv".
Showet havde lørdag 850.000 seere ifølge TNS Gallups TV-Meter. Det har været med til at gøre Nichlas og Malthe landskendte. Og selvom førstepladsen stadig er en ny følelse for de to drenge, så er de så småt ved at vænne sig til den ekstra opmærksomhed.
Flere relevante nyheder Showet havde lørdag 850.000 seere ifølge TNS Gallups TV-Meter. Det har været med til at gøre Nichlas og Malthe landskendte. Og selvom førstepladsen stadig er en ny følelse for de to drenge, så er de så småt ved at vænne sig til den ekstra opmærksomhed.
- få nyhedsbrevet
- Det er virkelig mærkeligt. Det er svært at sætte ord på. Vi var lidt kendt på skolen for at spille til nogle koncerter. Men nu er det blevet til mere opmærksomhed, og folk siger nogle gange "pas på, nu kommer Nichlas". Andre vil gerne være min bodyguard, og der er hele tiden nogle fra de små klasser, der vil have autografer, siger Nichlas til Frederiksborg Amts Avis.
Til daglig går han en klasse over sin band-kollega på Solvangskolen.
Det næste år skal nu bruges på at få indhentet det tabte i skolen, men også på en turné rundt i landet, hvor drengene skal spille 20 koncerter. Men tiden skal også bruges på at udvidde rock-repertoiret, der indtil videre tæller en række cover-numre, men kun to hjemmelavede sange, og få noget ud af de muligheder, den nyfundne berømmelse åbner op for.
- Nu vil der måske åbnes flere døre for os, så vi for eksempel kan spille eller øve på andre steder, siger Nichlas, der suppleres af Malthe:
- Vi vil gerne ud og prøve musikerlivet, siger han.
Chestnut Avenue giver torsdag klokken 18 koncert foran Farum Kulturhus, hvor DR's børneprogram Ramasjangs sender live fra.






