Lokalkendte betjente i nattelivet og værtshusmiljøet i Frederikssund, Egedal og Halsnæs Kommuner har betydet færre episoder med vold.
Send artiklen Lokale betjente giver trygt natteliv til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Lokale betjente giver trygt natteliv
4 har anbefalet denne artikel
En øget indsats for et trygt natteliv har betydet, at man i Frederikssund har halveret antallet af voldsepisoder i nattelivet på et år. Metoden skal på sigt også indføres i resten af politikredsen, skriver Frederiksborg Amts Avis
Et forsøgsprojekt hos Nordsjællands Politi i Frederikssund har skabt et mere trygt natteliv i byen og mindre vold. Projektet »Målrettet Indsats«, der blev sat i gang den 1. februar i år, går ud på en øget indsats med lokalkendte betjente i nattelivet og værtshusmiljøet i Frederikssund, Egedal og Halsnæs Kommuner.
Flere relevante nyheder Et forsøgsprojekt hos Nordsjællands Politi i Frederikssund har skabt et mere trygt natteliv i byen og mindre vold. Projektet »Målrettet Indsats«, der blev sat i gang den 1. februar i år, går ud på en øget indsats med lokalkendte betjente i nattelivet og værtshusmiljøet i Frederikssund, Egedal og Halsnæs Kommuner.
- få nyhedsbrevet
- Hovedformålet er, at vi vil skabe et trygt og sikkert restaurations- og nattelivsmiljø i kommunerne. Og det har så betydet en positiv effekt på antallet af voldsepisoder, der udspringer fra værtshusmiljøet, fortæller Finn Bernth Andersen, vicepolitiinspektør og stationsleder hos Nordsjællands Politi i Frederikssund.
Alt for fulde folk må blive ude
Metoden er, at i stedet for, at en stor flok forskellige betjente fra alle lokalstationer skal færdes i værtshusmiljøer, de ikke er bekendt med, så er det en otte mand stor gruppe af lokale politifolk, der hver weekend skiftes til at vise sig i byens værtshusmiljøer, så de bliver kendte ansigter i nattelivet.- Det har haft en god effekt, at både restauratører og ansatte såvel som kunder i værtshusmiljøet kender betjentene. Og de ved, at de kommer hver weekend, så man kan ligeså godt lade være med at lave ballade, fortæller vicepolitiinspektør og stationsleder Finn Bernth Andersen.
I Frederikssund Kommune har det betydet, at antallet af voldsepisoder i nattelivet er blevet halveret siden sidste år.
- Et af fokusområderne er vold i nattelivet og i værtshusmiljøet. Vi samarbejder blandt andet med dørmændene om ikke at lukke alt for påvirkede folk ind. Og det har virket. Fra den 1. februar til den 7. juli 2009 havde man i Frederikssund 33 voldssager i nattelivet, hvor størstedelen af dem udsprang fra værtshusene, og i 2010 var der i samme periode kun 16 nattelivs-relaterede voldsepisoder i byen, fortæller Finn Bernth Andersen.
Fordi projektet er gået så godt, er det hensigten, at det på sigt skal indføres på alle lokalstationer hos Nordsjællands Politi.








