Foto:
Send artiklen Lokal forfatter i åben strid med myndigheder til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Lokal forfatter i åben strid med myndigheder
14 har anbefalet denne artikel
Kirke Værløse: Den roste bog "La dictature nommée démocratie", (Diktatur kaldet demokrati, red.) skrevet af den lokale forfatter Suzanne de Mosedamgaard, er en beskrivelse af et ægtepar oplevelser af, hvad det blev udsat for af myndighederne, som anvendte korruption og magtmisbrug.
Bogen retter en meget skarp kritik af blandt andet Furesø Kommune og retssystemet, efter en sag hvor ægteparret opdagede, at en del af deres grund blev stjålet og givet videre til en investor, fordi der skulle oprettes private haver til nogle boliger.
Flere relevante nyheder Bogen retter en meget skarp kritik af blandt andet Furesø Kommune og retssystemet, efter en sag hvor ægteparret opdagede, at en del af deres grund blev stjålet og givet videre til en investor, fordi der skulle oprettes private haver til nogle boliger.
- få nyhedsbrevet
De private haver blev vurderet til at være en afgørende faktor for, at boligerne kunne sælges, og investoren bad kommunen om at skaffe den jord, som skulle til, uden om loven vel at mærke. Udover det, blev der gravet cirka 500 kubikmeter op af parret stjålne økologiske jord, som blev fordelt rundt omkring flere bygninger for at dække den forurenede jord, som var konstateret ved disse kommende boliger, skriver hun i bogen.
Suzanne de Mosedamgaard fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at hun tidligere forgæves har rettet henvendelse til Justitsministeriet, ligesom den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev orienteret om sagen i 2009. Hun syntes, at Suzanne de Mosedamgaard burde rette henvendelse til den socialdemokratiske ordfører Karen Hækkerup, der aldrig vendte tilbage.
Efter regeringsskiftet har forfatteren skrevet til justitsminister Morten Bødskov (S), blandt andet med følgende bemærkninger:
- Jeg henvender mig til dig med en beskrivelse af min klage, som handler om tyveri, bedrageri, korruption, diskrimination af borgerne og krænkelse af vores grundlovssikrede rettigheder, som en borgmester, mindst to topembedsmænd og en kommunal direktør har gjort sig skyldige i, mod min mand og jeg, for at berige en rig investor.
Både Suzanne de Mosedamgaard og hendes mand blev ofre for, hvad de kalder en mafiaagtig metode, da kommunen hjalp investoren med at sælge nogle forfaldne boliger på den gamle Flyvestation Værløse, som stod i skellet til en offentlig blind vej. Derefter fulgte en periode, hvor ægteparret blev truet, fyldt med løgn, krænket og endelig stillet en ekspropriation i udsigt, hvis de ikke makkede ret og holdt deres mund.
Og nu har Suzanne de Mosedamgaard sendt et nødråb om hjælp og forståelse hos justitsministeren. Men også uden resultat. I et svar fra ministeriet bemærkes det, at justitsministeren ikke kan gribe ind i sager, der er eller har været under behandling ved domstolene, ligesom ministeren af principielle grund erklærer sig meget tilbageholdende med at udtale sig som sådanne sager. Derfor går han ikke nærmere ind i sagen. Den nye statsminister er også blevet orienteret.
- Om hun kommer med et positivt svar er tvivlsomt, siger forfatteren, som er chokeret over, at det bedrageri, hun føler sig udsat, kan danne præcedens.
Tilbage i Kirke Værløse sidder et dybt frustreret par. Forfatteren mener at Danmark må erklæres som et diktaturland, da dommerne ligesom de folkevalgte kan se bort fra Grundloven og krænke borgernes rettigheder efter forgodtbefindende.
- Min bog beskriver denne sag i detaljer, og hvis den forbliver ignoreret af regeringen og af Folketings medlemmer, må det være fordi kendsgerningen og sandheden om borgernes rettigheder ikke må komme frem i lyset, siger Suzanne de Mosedamgaard, der fortsat arbejder på at få oversat bogen til dansk.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.








