Foto:
Send artiklen Lej 14 værelser på slot eller 300 kvm i skov til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Lej 14 værelser på slot eller 300 kvm i skov
1 har anbefalet denne artikel
Gjorslev: Hvis man står og mangler en 14 værelsers-lejlighed med en fornem havestue restaureret af Nationalmuseet og med en eksklusiv udsigt over en slotspark med egen voldgrav, så var det måske noget at flytte på Danmarks ældste beboede middelalderslot. I hvert fald annoncerer Gjorslev Gods, at en sådan liebhaverbolig nu kommer til leje for rette vedkommende, skriver DAGBLADET Køge lørdag.
Det er tilmed muligt at medbringe egne husdyr - spøgelserne sørger slottet sikkert selv for... Og hvis ikke det er noget at bo på selve slottet, kan en hel skovridergård måske friste i stedet.
Flere relevante nyheder Det er tilmed muligt at medbringe egne husdyr - spøgelserne sørger slottet sikkert selv for... Og hvis ikke det er noget at bo på selve slottet, kan en hel skovridergård måske friste i stedet.
- få nyhedsbrevet
En del af Gjorslev Gods tjener i dag som bolig for den nuværende godsejer, Peter Henrik Tesdorpf, og godset består desuden af godskontor og to udlejningsboliger, der udgør nord- og sydfløjen.
Sydfløjen er en stor herskabelig bolig på cirka 400 kvadratmeter med blandt andet en berømt pompejansk havestue, beliggende direkte til parken. Boligen består desuden af en række smukke rum, der er dekoreret af Løfner og Thorvaldsen. Fløjen er indrettet i tre etager med fordeling af de i alt 14 værelser mellem store og mindre stuer, soveværelser, gæsteværelser, fire bade og toiletter. El og varme er inkluderet i huslejen, som er på 20.000 kroner om måneden med et depositum på 60.000 kroner.
Den gamle skovridergård er mellem 150 og 200 år gammel og ligger inde i Bøgeskoven - midt i en smuk gammel have, tæt på strand og Møllesøen.
Boligen er på cirka 300 kvadratmeter, nyistandsat og indrettet med blandt andet to store badeværelser, ligesom den er højisoleret og med nyt kombi-varmeanlæg. Huslejen starter på 13.500 kroner om måneden med indbygget trappeleje.
For at komme i betragtning til at blive lejer af én af de to ejendomme, skal man sende en mail med personlige oplysninger til godskontoret på: gjorslev gjorslev.
- De, der kommer til at leje Skovridergården og sydfløjen på godset, vil blive en del af den gode kultur, som vi har her på Gjorslev. At bo herude kræver en aktiv indsats for at bevare det gode miljø på stedet. Til gengæld får de den idylliske natur og roen - noget, som vi oplever, at mange mennesker gerne vil køre langt for at opleve, siger Lars Honoré.








