Michael Laudrup.
Foto: Casper Christoffersen /Scanpix
Foto: Casper Christoffersen /Scanpix
Send artiklen Laudrup holder fast i trænerambitioner til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Laudrup holder fast i trænerambitioner
Michael Laudrup har siden sin fyring i Spartak Moskva sidste forår arbejdet for flere forskellige tv-stationer. Planen er dog fortsat at blive træner igen.
Selv om Michael Laudrup ikke har stået i spidsen for et fodboldhold siden sin fyring sidste forår i Spartak Moskva, er det fortsat hans plan at vende tilbage til trænergerningen. 45-årige Michael Laudrup arbejder i øjeblikket for forskellige tv-stationer, men det er ikke sådan, at hans forskellige job skygger for tanken om at blive træner igen, siger han til Politiken.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
- Nej, sådan er det ikke. Opgaverne med tv er interessante og giver mig rigeligt at se til - jeg kan jo godt lide at beskæftige mig med topfodbold - men jeg vil gerne have et nyt trænerjob. Jeg er imidlertid tålmodig, for jeg er nået dertil i mine overvejelser om fremtiden, at det skal være et ordentligt og attraktivt job, ellers siger jeg ikke ja. Det skal være det rigtige job på det rigtige tidspunkt, siger Michael Laudrup til avisen.
Det danske fodboldikon planlægger at blive i Madrid i endnu et par år og har generelt god tid til at vente på det rigtige jobtilbud.
- At være træner er at være en del af en uforudsigelig verden, hvor overraskende ting kan ske lige pludselig, siger Michael Laudrup.






