Send artiklen Landmænd er klar til at stævne staten til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Landmænd er klar til at stævne staten
Staten er godt på vej til at ekspropriere store landbrugsarealer - derfor er landmændene klar med en stævning.
Landbrugets organisationer er klar til at stævne staten. Ifølge landmændene er staten nemlig i fuld gang med at ekspropriere store landbrugsarealer - uden at yde en dækkende erstatning, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
- Politikerne har besluttet, at vi ikke længere må dyrke den jord, vi har købt og betalt. Det er regulær ekspropriation, og vi har besluttet at rejse en erstatningssag, siger Flemming Fuglede Jørgensen, næstformand i organisationen Bæredygtigt Landbrug.
- Politikerne har besluttet, at vi ikke længere må dyrke den jord, vi har købt og betalt. Det er regulær ekspropriation, og vi har besluttet at rejse en erstatningssag, siger Flemming Fuglede Jørgensen, næstformand i organisationen Bæredygtigt Landbrug.
- få nyhedsbrevet
- Tilmed får offentligheden nu fri adgang til at gå tur og lufte hund på vores jord, tilføjer han.
Også brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er ved at forberede retssager mod staten.
Vreden blandt landmændene skyldes, at der fra 1. september i år skal udlægges 10 meter brede randzoner på begge sider af 25.000 kilometer danske vandløb.
Randzonerne omfatter i alt 50.000 hektar landbrugsjord, som hverken må dyrkes, sprøjtes eller gødes.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) understreger, at landmændene får en løbende årlig kompensation for de arealer, der udlægges til randzoner. Men den kompensation er ikke stor nok, mener landmændene ifølge Jyllands-Posten.
Professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Søren Højgaard Mørup peger på, at det på nogle bedrifter vil være op til fem procent af landmandens jord, der udlægges til randzoner.
Han tilføjer, at hvis en landmand skal have medhold i, at der er tale om ekspropriation, skal han påvise, at indgrebet rammer ham meget hårdt økonomisk.
- Samtidig skal det påvises, at indgrebet går videre, end man kan begrunde ud fra hensynet til at undgå forurening, siger Søren Højgaard Mørup til Jyllands-Posten.
