Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
24. maj 2012
Danmark - 07. januar 2010 23:09
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Lån i Amagerbanken hasteundersøges til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Lån i Amagerbanken hasteundersøges

Kunder i Amagerbanken kan låne penge i banken til at investere i Amagerbanken selv. Finanstilsynet bebuder undersøgelse. Ekspert: Formentlig ulovligt.
Finanstilsynet er på vej med hasteundersøgelse af Amagerbanken. Tilsynet reagerede torsdag prompte på informationer om, at banken tilbyder erhvervskunder en række spekulative lånepakker. Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi tager fat i Amagerbanken med det samme, sagde kontorchef i Finanstilsynet Annette Bjaaland Andersen umiddelbart efter, at hun havde fået forelagt de dokumenter, avisen er i besiddelse af.

Lånepakken går kort fortalt ud på, at kunderne kan købe ansvarlig kapital i banken for penge, som kunderne låner i banken. Dermed bliver det reelt bankens egne penge, der føres tilbage i bankens egen kasse for at styrke solvensen.

Problemet er, at banken ikke bliver reelt rigere af at blive finansieret med sine egne penge. Oven i købet påtager banken sig en risiko for at tabe store beløb, som yderligere vil udhule de økonomiske stødpuder, hvis kunden ikke kan betale det lån tilbage, der er bundet i ansvarlig kapital i Amagerbanken.

Professor, lic.jur. Morten Samuelsson fra Center for Kapitalmarkedsret på CBS, vurderer, at manøvren formentlig er ulovlig:

- Det er på kant med lov om finansiel virksomhed, der forbyder pengeinstitutter at tilbyde lån med henblik på investering i ansvarlig lånekapital, siger han.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Amagerbanken.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen