Foto: Martin Ballund /Scanpix
Send artiklen LO har mistet hvert fjerde medlem til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
LO har mistet hvert fjerde medlem
Flere end 300.000 medlemmer har droppet LO's fagforbund på mindre end ti år. Finanskrisen får skylden.
Medlemmerne flygter fra LO's forbund.
Således har fagforeningerne mistet langt over 300.000 betalende medlemmer på mindre end ti år. Det svarer til, at hvert fjerde medlem har forladt deres fagforening. Og der er ikke noget, der tyder på, at blødningen stopper, skriver Politiken tirsdag.
Flere relevante nyheder Således har fagforeningerne mistet langt over 300.000 betalende medlemmer på mindre end ti år. Det svarer til, at hvert fjerde medlem har forladt deres fagforening. Og der er ikke noget, der tyder på, at blødningen stopper, skriver Politiken tirsdag.
- få nyhedsbrevet
Sidste år mistede LO-forbundene omkring 45.000 medlemmer, viser den nye medlemsstatistik ifølge Politiken. Dermed er det samlede antal betalende LO-medlemmer nu dykket til 872.000.
Til sammenligning havde LO omkring 1,2 millioner kontingentbetalende medlemmer i 2003.
- Krisen har sat sine tydelige spor i Danmark, hvor vi har mistet 180.000 private job. Når de store årgange samtidig forlader arbejdsmarkedet, mens de små årgange kommer ind, forstærker det effekten, siger LO's formand Harald Børsting til Politiken.
- Vi må erkende, at vi i fagbevægelsen ikke har været dygtige nok til at fortælle, hvorfor folk skal være medlem af en rigtig fagforening, og hvad vi kan tilbyde dem, siger Harald Børsting.
Det er især de to store LO-forbund 3F og HK, der oplever en massiv medlemsflugt. Af de 45.000 frafaldne medlemmer i 2011 tegner 3F og HK sig for de 30.000.
- Jeg havde forventet, at vi kunne have holdt os nede på 15.000 frafaldne medlemmer sidste år, men det gik altså endnu værre, end vi havde forventet, siger formanden for 3F, Poul Erik Skov Christensen til Politiken.
Medlemsflugten kan være med til at underminere den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, der bygger på, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv aftaler løn- og arbejdsvilkår, vurderer arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen.
- En stor del af lønnen aftales for eksempel lokalt på virksomhederne. Derfor er det utroligt vigtigt, at fagbevægelsen står stærkt på den enkelte arbejdsplads.
- Der skal være en tillidsmand, som forhandler de lokale løn- og arbejdsvilkår, hvis modellen skal fungere, siger Søren Kaj Andersen til Politiken.







