Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Gribskov
21. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Bjarne Broen Jensen mener, at det er bedre at sikre kysten mod erosion med stenrev end med sandfodring.
Foto: Camilla Nissen.
Gribskov - 03. oktober 2012 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Kystsikring virker - men skal fjernes til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kystsikring virker - men skal fjernes

Det er ikke nødvendigt at tilføre mere sand for at beskytte kysten mod erosion. Det mener Børstrup Hage Kystsikringslag på Nordre Strandvej i Gilleleje, der kæmper for at få lov at bevare den løsning, som den har etableret for at beskytte kysten. De cirka 40 medlemmer har siden 2000 ifølge deres egen vurdering haft succes med at sikre kysten mod erosion med stenrev, altså store sten, der er spredt ud i havet tæt på kysten.

Stenrevet har bevirket, at beboerne på den yderligere del af Nordre Strandvej ikke længere får vand op i haven, når det stormer.

- Tidligere havde vi vand helt heroppe, siger formand for kystsikringslaget, Bjarne Broen Jensen, da vi står i hans indkørsel, hvor kun en smal vej og stranden ligger mellem huset og havet.

- Det gode ved stenrevet er, at det slår de store bølger i stykker, siger han og forklarer, at stranden samtidig er blevet mere jævn på grund af kystsikringen. Det viser en trappe, der ikke længere er nødvendig, fordi stranden har hævet sig til samme niveau som vejen.

Kystsikringslaget fik tilladelse fra Kystdirektoratet til at anvende stenrev på forsøgsbasis. Men nu er det slut med godkendelse fra direktoratet, som har bedt foreningen fjerne stenrevet.

- Vi skal forklare, hvorfor anlægget virker, og hvordan det virker. Men det er for dyrt for os at få COWI til at lave en ny rapport. Vores forening dækker kun en strækning på cirka 500 meter, siger han.

- Vi kan se, at det virker og holder på materialerne. Der kommer sten og ral ind og ligger. Så det er fjollet at kaste penge efter en rapport. Så vi har protesteret, og sagen er nu til afgørelse i Trafikministeriet. Jeg er bekymret for mit hus, hvis stenrevet skal fjernes, fortsætter Bjarne Broen Jensen, der gerne så, at direktoratet kom ud og besigtigede anlægget i stedet.

Kystteknisk chef i Kystdirektoratet, Per Sørensen, fastholder, at kystsikringslaget bør fjerne stenene, da det ikke er dokumenteret, at det virker.

- Vi har et problem med, at det står uklart, om det virker. Den rapport, de har fået lavet, dokumenterer ikke, at det har en kystbeskyttende virkning. Derfor har vi sagt, at det var et forsøg, og at de skal fjerne stenene, fordi det ikke er bevist, at det virker. Man kan ikke undlade at rydde op, selvom det koster penge, siger Per Sørensen.

Han anbefaler, at man i stedet etablerer et anlæg, der skal suppleres med sand.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Gribskov



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Kontakt Redaktionen