Bebyggelsen hvor politiets undersøgelser står på. (Foto: MARCEL VAN HOORN/SCANPIX DANMARK 2010)
Send artiklen Kvinde mistænkes for at dræbe spædbørn til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kvinde mistænkes for at dræbe spædbørn
Andre læsere anbefaler:
Hollandsk politi har anholdt en kvinde, der mistænkes for at have slået flere spædbørn ihjel. For kort tid siden blev en anden kvinde anholdt for at dræbe børn.
Myndighederne i Holland har fundet to lig af spædbørn i en have, som ejes af en kvinde, der i sidste uge blev anholdt mistænkt for at have dræbt et andet barn, oplyser anklagemyndigheden.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Ligene af de to nyfødte spædbørn blev fundet i landsbyen Geleen omkring 200 kilometer syd for Amsterdam.
Hollandsk politi pågreb den 41-årige kvinde den 27. august efter at have fundet det første lig. De to andre lig blev senere fundet i kvindens have.
Retsmedicinere forsøger i øjeblikket at finde ud af, om de tre lig er i familie med hinanden, og hvordan de døde.
For mindre end en måned siden blev en anden hollandsk mor anholdt mistænkt for at have slået flere spædbørn ihjel.
Kvinden fra landsbyen Nij Beets omkring 140 kilometer nordøst for Amsterdam blev anholdt den 6. august, efter at der var fundet fire kufferter på hendes pulterkammer. I alle fire kufferter befandt der sig et lig af et spædbarn. Kvinden menes at have dræbt spædbørnene over en otte år lang periode.







