Foto: Kim Rasmussen
Send artiklen Kunstner sætter kulør på butikscenter til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kunstner sætter kulør på butikscenter
Roskilde: Nogle kunstnere foretrækker at arbejde i fred og ro uden at blive forstyrret af omverdenen. Roskilde-kunstneren Stine Servé hører ikke til blandt dem. I stedet har hun valgt at have atelier på nogle højst offentlige adresser, hvor der jævnligt kommer folk forbi og kigger hende over skulderen.
Stine Servé er netop flyttet ud på Ro's Torv i et tomt lejemål, som også har været benyttet af Galleri LABR. Tidligere har hun holdt til i butikken OutsideIn på Køgevej ved Føtex og på den gamle politigård i Kornerups Vænge.
Flere relevante nyheder Stine Servé er netop flyttet ud på Ro's Torv i et tomt lejemål, som også har været benyttet af Galleri LABR. Tidligere har hun holdt til i butikken OutsideIn på Køgevej ved Føtex og på den gamle politigård i Kornerups Vænge.
- få nyhedsbrevet
- Det er lidt New Yorker-agtigt at have fået sådan et lokale til rådighed, og så er det dejligt at være et sted, hvor der er masser af liv. Der er allerede mange, som har kigget forbi, selv om jeg ikke rigtig har åbnet endnu, siger Stine Servé.
Hun blev opmærksom på muligheden, da hun var på Ro's Torv og så en anden kunstner have en udstilling i et af de tomme lejemål.
- Jeg synes, det er oplagt at bruge de tomme lejemål til noget kreativt. Det er hårde tider for mange kunstnere, så hvis vi skal overleve og være med til at gøre tingene sjovere, er vi nødt til at vise os frem. Denne placering gør, at der er mange, som tilfældigt kommer forbi og opdager mig, siger hun.
Stine Servés nye atelier ligger i nærheden af møbelforretningen Bolia og Roskilde Vin.










