Mountainbike: Ambitioner kan bringe dig langt. Men hvis dine ambitioner handler om at komme hurtigst igennem et af Danmarks hårdeste motionsløb for mountainbikere, så er det ikke altid nok, for her er ambitionerne gjort af den langt sejere vilje, der gemmer sig på bunden af tålmodighed og ikke mindst stædighed, især når kongeruten på 103 kilometer skal besejres.

Det er 14. gang, at der er MERIDA MTB Marathon i Gribskov på programmet. Ideen til Danmarks første officielle motionsløb for mountainbike blev blandt andre skabt af tidligere cykelhandler Per Øbro fra Hillerød og en flok andre cykelentusiaster, der ville samle mountainbikere til en udfordring, der kunne tiltrække ryttere alle vegne fra. Det blev til de frygtede og legendariske 103 kilometer i Gribskov.

- Vi skulle finde et antal kilometer og et godt navn til løbet. Det blev MTB Marathon, fordi det fortæller, at det er et langt løb, fortæller Per Øbro.

Arrangørerne fik hjælp fra orienteringsløberen Dorte Dahl fra FIF, der har løbet DM, Worldcup og kendte skoven ud og ind. Hun tegnede den ruten, der bortset fra mindre justeringer stadig er den samme. Første gang i 1995 mødte 418 mountainbikere op for at tage imod udfordringen om 103 kilometer i skoven.

- Det var første gang. Vi vidste ikke om ruten på de 103 ville være for lang eller for let, husker Per Øbro.

Drengenes dyst

Men ruten blev accepteret, og et par år efter meldte professionelle cykelryttere som Rolf Sørensen, Jesper Skibby og Bo Hamburger sig blandt deltagerne, for da Rolf Sørensen først havde meldt sig til, ville de to andre ikke stå tilbage. Og sådan er det også med mange andre af deltagerne. Det er drengenes dyst, hvor arbejdskolleger, venner eller mountainbikekammerater sætter hinanden op til at deltage, og frygten for et års hån, hvis man ikke gennemfører, er mange gange stærkere end kondition og muskelkraft.

- Men det er et motionsløb som hr. og fru Thomsen også kan gennemføre. Eliten kommer af sig selv, fordi det er en spændende udfordring. De kan køre stærkere, fordi de kan teknikken, men løbet er ikke lavet for dem. Det er et motionsløb, og det skal ikke være mere krævende, end vi kan få en almindelig mand eller dame igennem, siger Per Øbro.

1001 deltagere

Foreningen bag løbet, Klub MTB Marathon, kan da også konstatere, at deltagerantallet er steget støt i takt med, at mountainbikesporten har udviklet sig. Sidste år havde MERIDA MTB Marathon 1001 deltagere. Det er cykelklubber, nordmænd, svenskere og helt almindelige motionister med en mountainbike hjemme i garagen, der kommer fordi, ideen breder sig, når først en i en venneflok har meldt sig til.

- Så vil de andre også være med, og så går de indbyrdes og gasser hinanden op til løbet, siger Henrik Henriksen formand for MTB Marathon.

Det skete for en af løbets sponsorer, murermester Carlo Lorentzen, der for 10 år siden blev drillet med at være "en stor fed murer" men han tog udfordringen op, da tre-fire gutter ved julefrokosten påstod, at deres mester ikke kunne gennemføre løbet. Det ville Carlo Lorentzen ikke have siddende på sig, så han meddelte "Jeg stiller op". Efter nytår købte han sig en mountainbike, og da løbsdagen kom, gav han hele banden baghjul.

Viljen til sejr

Viljen til sejr, glæden ved at køre på cykel dybt inde i skoven og udfordringen ved de fysiske strabadser har fået flere og flere til at melde sig til, så det ikke længere kun er mænd på drengetur, der tonser af sted på stierne en søndag i oktober. Kvinderne vil også være med. Sidste år gennemførte omkring 30 kvinder den lange rute, men der er også interesse for de to kortere ruter på 67 og 47 kilometer, der nu også er en valgmulighed på løbsdagen. Det er også her på de kortere ruter, at nybegyndere anbefales at lægge ud, hvis man ikke har trænet mountainbike regelmæssigt op til starten.

- Det er en fed måde at dyrke motion på. Du kan selv bestemme tempoet, du kan komme frem på cykel overalt i terrænet, og så er det en fed naturoplevelse, fordi du kører for dig selv inde i skoven, siger Henrik Henriksen.

Cykel og træning

Forudsætningerne for at deltage i det arrangørerne kalder mountainbikernes svar på eremitageløbet, handler så bare om at have en mountainbike. Den koster fra 3500 kroner og opefter. Derfra handler det om at træne regelmæssigt og gerne ude i skoven, så man kan prøve kræfter med terrænet. Hvis man kører to-tre gange om ugen, så kan man sagtens gennemføre 47 kilometer ruten. Og så skal man altid køre med cykelhjelm, lyder den vigtigste anbefaling. Mountainbike-løbet foregår på små smalle skovstier, op og ned ad stejle bakker, igennem vandpytter og på knoldede og stenede veje, så det er sjovt men ikke ufarligt.

- Det er et motionsløb, så man skal køre efter sine evner og ikke tage unødvendige chancer og risici. Der kommer altså ikke en ambulance to minutter efter, hvis man er væltet ude i skoven, så hellere stå af og trække cyklen en gang for meget end for lidt, hvis man er usikker, siger Henrik Henriksen.

Det er sjovere at kæmpe, når man ved, hvilke kræfter man er oppe imod, så derfor er der også gratis fællestræning i Gribskov med afgang fra parkeringspladsen "Markedspladsen" i Hillerød hver søndag klokken 9.30.

- Og vi smider ikke affald i skoven, så alle kommer med hjem, siger Henrik Henriksen.

- Men hvis man har spørgsmål om, hvordan man skal træne, eller hvilken cykel man skal købe, så er man altid velkommen til at sende spørgsmålene til os på mail, siger han.

Pigerne er for dejlige

Sådan er det også på den afgørende dag. 200 frivillige fra områdets andre foreninger og idrætsklubber viser vej, og som sidste mand på hver rute kører "manden med flaget", der sikrer, at ingen bliver glemt ude mellem træerne. Depoterne er også vigtige, for det er godt med en sandwich eller lidt at drikke, når motivationen til de sidste kilometer skal findes frem. Inde på målområdet venter også en portion varm mad lavet af en kok.

- Et år fik vi en klage over pigerne på depoterne. De var for dejlige, så det var alt for svært at komme videre, fortæller Per Øbro med et grin.

- De, der udgår først, er dem med store ambitioner om at køre hurtigt. De praler med at kunne køre på tre-fire timer, men når det går op for dem ude på ruten, at det kan de ikke nå, så sker der ofte noget med cyklen, siger Per Øbro og konstaterer, at de andre - dem, der bare stiller op for at gennemføre. De kommer også igennem, om de så skal køre de sidste kilometer i mørke og slæbe sig alene over målstregen.

For kun de sejeste besejrer skoven.