Styregruppen for kulturnatten (fra venstre): Helle Josefsen fra Ungdomsskolen, Jens Frimann fra Helsingør Teater, Dorte Daugaard Nielsen fra Medborgercenter Vapnagård, Michael Mathisen fra Espergærdecentret, Conny Dixen fra Codimu i Hornbæk, Hanne Pedersen fra Lokalbibliotekerne, Johnny Mathiesen fra Parkering Helsingør, Tanja Bendixen Kryger fra Vækst & Viden Helsingør, Eva Hjelms fra Kultur og Fritidsforvaltningen og Bjørn Berger fra Espergærde Bibliotek.
Foto: Morten Overgaard
Foto: Morten Overgaard
Send artiklen Kulturnatten Unplugged" til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kulturnatten Unplugged"
Helsingør: Til Helsingørs 18. kulturnat, der foregår i hele Helsingør fredag den 28. september mellem 18.00 og 22.00, vil meget af det elektriske lys være slukket og erstattet af levende lys og masser af nærhed.
Årets tema er nemlig "Unplugged", og derfor vil der være fokus på intimitet og deltagelse. I butikkerne vil der mange steder være levende lys, og en del af de musikalske indslag vil være uden elektroniske hjælpemidler.
Der vil som altid være masser af aktiviteter for både voksne og børn, men der er også nye tiltag på programmet. Det traditionelle fyrværkeri, der plejer at markere afslutningen på kulturnatten, vil for eksempel foregå anderledes i år.
Flere relevante nyheder Årets tema er nemlig "Unplugged", og derfor vil der være fokus på intimitet og deltagelse. I butikkerne vil der mange steder være levende lys, og en del af de musikalske indslag vil være uden elektroniske hjælpemidler.
Der vil som altid være masser af aktiviteter for både voksne og børn, men der er også nye tiltag på programmet. Det traditionelle fyrværkeri, der plejer at markere afslutningen på kulturnatten, vil for eksempel foregå anderledes i år.
- få nyhedsbrevet
- Som noget nyt I år vil vi gerne have, at folk selv deltager i kulturnatten. Derfor har vi planlagt at folk skal fylde himlen med flyvende rispapirlamper i stedet. Vi er selvfølgelig klar over, at vejrforholdene kan gøre det umuligt at gennemføre, men vi håber på et spektakulært lysshow af rispapirlamper over Helsingør, Espergærde og Hornbæk, siger Jens Frimann, der er formand for styregruppen bag kulturnatten.
Støtter UNICEF
Lamperne kommer til at koste 20 kroner, og Jens Frimann håber på, at der vil blive solgt rigtig mange, både fordi det bliver flot at se på, men også fordi det går til et godt formål.- En af de ting vi har tænkt på i år er, at vi gerne vil bakke op om indsamlingen til projektet UNICEF By 2012, som har kørt i Helsingør det seneste stykke tid. Derfor går alt overskuddet fra salget af rispapirlamperne ubeskåret til de flydende skoler i Zambia.
Lamperne vil blive sendt i vejret præcis klokken 22.15 fra Kongekajen og Hestens Bakke i Helsingør, fra Cirkuspladsen i Espergærde og fra torvet i Hornbæk. Folkene bag årets kulturnat har aftalt med brandvæsnet, at de vil være tilstede for at sikre, at der ikke opstår uheldige episoder, når lamperne bliver sendt afsted.
Styregruppen understreger, at alle, der er interesserede i at bidrage med arrangementer til kulturnatten, er velkomne, også selvom arrangementerne ikke er "Unplugged".
- Selvfølgelig ville det være fedt, hvis folk holdt sig til temaet, men det vigtigste er, at folk er med, siger Jens Frimann






