Henrik Kronborg (tv.) er også ramt af AGK-konkursen.
Foto:
Foto:
Send artiklen Kronborg fik kun en måned i AGK til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kronborg fik kun en måned i AGK
Håndbold: Den tidligere Nordsjælland Håndbold- træner og spiller Henrik Kronborg nåede kun at være ansat en enkelt måned i storklubben AG København som trænerassistent for Magnus Andersson, inden Jesper Kasi Nielsen smed håndklædet i ringen og begærede klubben konkurs.
For Henrik Kronborg var det lidt som at være Jeppe i Baronens seng for derefter at vågne op igen på møddingen.
- Det var utroligt ærgerligt, at det ikke fik lov at fortsætte, og det var faktisk tæt på. Kasper Hvidt havde lavet et kæmpe arbejde med at få sponsorer til at skyde penge ind i projektet, men sådan skulle det altså ikke være, siger Henrik Kronborg.
Flere relevante nyheder For Henrik Kronborg var det lidt som at være Jeppe i Baronens seng for derefter at vågne op igen på møddingen.
- Det var utroligt ærgerligt, at det ikke fik lov at fortsætte, og det var faktisk tæt på. Kasper Hvidt havde lavet et kæmpe arbejde med at få sponsorer til at skyde penge ind i projektet, men sådan skulle det altså ikke være, siger Henrik Kronborg.
- få nyhedsbrevet
Selv om assistenttræneren har mistet sit job, så er hans civile situation til at overskue. Henrik Kronborg er også træner for det danske U21-landshold.
- Men jeg kommer selvfølgelig til at savne den daglige kontakt med spillerne. Det er det, som jeg brænder for. At man i det daglige kan forbedre og optimere spillerne. På U21-landsholdet har jeg ikke spillerne i det daglige. De er kun samlet i perioder, siger Henrik Kronborg.
Han vil dog foreløbig koncentre sig om landsholdsopgaven, og så må fremtiden vise, hvilke muligheder, der byder sig. Men han ærgrer sig over, at det ikke blev til længere tid i AG København.
- Jeg synes, at jeg havde noget at byde ind med på det niveau, som AG København spillede. Jeg havde et supergodt samarbejde med Magnus Andersson. Vi havde mange gode snakke og udvekslede idéer, og det var nogle spændende kampe i Champions League, der også ventede. Den chance kommer måske ikke igen, siger Henrik Kronborg.
Han forventer, at alle spillerne inden for en overskuelig tid har fundet en ny klub.
- Men for de fleste vil der blive tale om, at de skal tage et skridt ned af stigen. Her tænker jeg ikke bare på lønchecken men på det sportslige. Uanset hvor man kommer til at spille, så vil det være på et lavere niveau, siger Henrik Kronborg.






