Flaget er gået på halv på Hastrupskolen, hvor både elever, lærere og forældre er dybt berørt af familietragedien, hvor to af skolens elever blev dræbt.
Send artiklen Krisehjælp på Hastrupskolen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Krisehjælp på Hastrupskolen
Andre læsere anbefaler:
KØGE: Mandag morgen samledes alle elever, ansatte og rigtig mange forældre på Hastrupskolen i Køge til en mindehøjtidelighed for to af skolens elever, der fredag blev fundet dræbt i deres hjem.
- Vi mødtes for at tage afsked med børnene. Der var blomster og vi tændte lys, og jeg sagde nogle ord for at mindes børnene, fortæller Thomas Kielgast, der er skoleinspektør på Hastrupskolen.
Allerede lørdag tog skolen hul på krisebehandlingen, da det tragiske budskab bredte sig som en steppebrand.

- Alle oplever smerte, sorg og fortvivlelse. Vi har informeret forældrene om, at det er vigtigt at tale med børnene om hændelsen og være meget om dem, frem for at dysse det ned. Børn er som et pendul, nogle gange leger de og kaster med sne og øjeblikket efter græder de. Derfor er det vigtigt, at de voksne er lynafledere, siger Thomas Kielgast.
I formiddag har undervisningen været ændret til klasselærerdag, fordi klasselæreren kender eleverne bedst, og læreren ved, hvem der specielt har brug for en ekstra arm om skulderen.
- Der opstår mange tanker hos børnene. Nogle børn frygter, at de også kan risikere at blive slået ihjel, fordi deres forældre også er skilt, fortæller Thomas Kielgast.
På onsdag er der igen mulighed for at tale med en krisepsykolog, for de elever og ansatte, der har behov for det.