Foto: Christian Mailand
Send artiklen Krakket matador vil være gældfri til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Krakket matador vil være gældfri
1 har anbefalet denne artikel
En af Nordsjællands store ejendomsmatadorer søger nu gældssanering for et beløb, der kan overstige 100 millioner kroner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Det sker to år efter Carsten Leonhard Knudsens konkurs med livsværket CLK Group i Fredensborg.
I øjeblikket er konkursboet under behandling, og kurator, advokat Jørgen Elmer, oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at der er anmeldt gæld for samlet set 168 millioner kroner, hvilket giver et fingerpeg om den samlede gæld i Carsten Leonhard Knudsens selskaber.
Flere relevante nyheder Det sker to år efter Carsten Leonhard Knudsens konkurs med livsværket CLK Group i Fredensborg.
I øjeblikket er konkursboet under behandling, og kurator, advokat Jørgen Elmer, oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at der er anmeldt gæld for samlet set 168 millioner kroner, hvilket giver et fingerpeg om den samlede gæld i Carsten Leonhard Knudsens selskaber.
- få nyhedsbrevet
Hvis ejendomsinvestoren får gældssanering, vil det ske efter nye og lempeligere regler, der siden 2006 har gjort det muligt at blive gældfri to år tidligere end hidtil.
En af kreditorerne i Carsten Leonhard Knudsens ejendomsimperium er Roskilde Bank, hvis aktionærer har tabt millioner på bankens konkurs. Udsigten til at en af bankens store kunder kan få gældssanering efter blot to år, vækker ikke begejstring hos de
aktionærer, der har tabt personlige formuer på Roskilde Bank.
- Det er usundt, især hvis han bevist har udnyttet et system, der ikke sagde stop. Men man kan jo ikke bebrejde folk, at de udnytter reglerne for gældssanering. Der vil altid være folk, der er gode til at benytte sig af systemets regler, og derfor er det systemet, der skal ændres, siger Chéri Rasmusson, talsmand for Aktionærgruppen Roskilde Bank.
Carsten Leonhard Knudsen mener selv, at han som driftig forretningsmand har brug for at kunne starte på en frisk.
- Hvis jeg havde snydt det offentlige for penge, var det noget andet. Hvis jeg havde haft rod i regnskaberne og var løbet fra regninger, var det også noget andet, men det har jeg ikke, alle regninger blev betalt, indtil jeg gik konkurs, siger Carsten Leonhard Knudsen.
Nu skal 191 kreditorer afgøre, om de har indvendinger mod, at Carsten Leonhard Knudsen får gældssanering. Derefter er det op til skifteretten i Helsingør at beslutte, om Carsten Leonhard Knudsen skal have gældssanering - eller om konkursen var selvforskyldt.









