Dialog og handleplaner er ikke nok, hvis der skal skabes ro i Farum Midtpunkt, mener en beboer.
Send artiklen Kræver opgør med vold i boligkvarter til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kræver opgør med vold i boligkvarter
1 har anbefalet denne artikel
Furesø: - Volden i Farum Midtpunkt kan ikke løses med rundbordssamtaler. Det fastslår Michael Rexen, som i 11 år har boet i den voldshærgede bebyggelse.
I fredagens trykte udgave af Frederiksborg Amts Avis gjorde Dansk Folkepartis byrådsmedlem Per Kattrup sig ellers til talsmand for, at volden i Farum Midtpunkt skal løses med dialog i et samspil mellem forældre og politikere.
Volden kulminerede med en dramatisk skudepisode for nylig, og umiddelbart efter meldte Furesø Kommune ud, at man havde kendskab til en gruppe unge ballademagere, og at der ville komme en handleplan for området efter påske.
Flere relevante nyheder I fredagens trykte udgave af Frederiksborg Amts Avis gjorde Dansk Folkepartis byrådsmedlem Per Kattrup sig ellers til talsmand for, at volden i Farum Midtpunkt skal løses med dialog i et samspil mellem forældre og politikere.
Volden kulminerede med en dramatisk skudepisode for nylig, og umiddelbart efter meldte Furesø Kommune ud, at man havde kendskab til en gruppe unge ballademagere, og at der ville komme en handleplan for området efter påske.
- få nyhedsbrevet
Men hverken dialog eller handleplan giver Michael Rexen altså en bøjet femøre for, siger det tidligere byrådsmedlem, som sad i byrådet for Venstre i sidste byrådsperiode.
- Jeg efterlyser handling. Det må ganske enkelt være slut med rundbordssamtaler og syltekrukker. Politikerne må diske op med sanktioner mod de familier, der står bag balladen i midtpunktet. Som i Helsingør kan de gøre det et langt stykke hen ad vejen i følge lovgivningen. Vi ved jo godt, hvem der laver balladen. Få fat i forældrene og få dem til at tage ansvar. Ellers må der vanke blandt andet økonomiske sanktioner, siger Michael Rexen.
Han mener, at en del af årsagen til den politiske tøven er det faktum, at ingen af de nuværende byrådsmedlemmer bor i Farum Midtpunkt.
- Jeg har hørt forslag om at rive hver anden blok ned i Farum Midtpunkt og så genopføre dem i Hareskovby, Kirke Værløse og Stavnsholt. Så kunne det være, at politikerne vågnede op, når de fik problemerne tæt ind på livet, siger Michael Rexen.
Han har selv været udsat for væmmelige tilråb og stenkast i Farum Midtpunkt, men han understreger, at han godt kan lide at bo i området.
- Men vi skal have fat i vore politikere og kræve handling - nu, siger han.







