Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Stevns
24. maj 2012
Foto: Henrik Fisker
Stevns - 24. januar 2012 12:41
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Konservative indleder valgkampen nu til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Konservative indleder valgkampen nu

1 har anbefalet denne artikel
Stevns: Den konservative valgkamp er allerede i gang. Det bebudede den nye formand, Bo Kjeldsmark, i sin første beretning, som han mandag aften aflagde på vælgerforeningens generalforsamling i Hårlev.

Det var et begivenhedsrigt, men også svært år at se tilbage på. På den positive side står, at den konservative gruppe i Kommunalbestyrelsen er blevet fordoblet fra ét til to medlemmer, og partiet har trods sin oppositionsrolle sat flere fingeraftryk på det seneste budgetforlig.

Omvendt var folketingsvalget i september en utvetydig skuffelse for partiet, der både mistede regeringsmagten og over halvdelen af mandaterne i Folketinget, hvor det nu er det mindste parti. En lille trøst er det dog, at stemmeandelen på Stevns ligger en anelse over landsresultatet: 5,3 procent mod blot 4,9.

- Men vi er stadig 75 medlemmer i Stevns Kommune, og det er utroligt flot sammenlignet med andre kommuner. Vi har mistet flere medlemmer i årets løb, men kan samtidig glæde os over, at nye og yngre folk kommer til, så vi nu har et faldende aldersgennemsnit, sagde Bo Kjeldsmark.

På det kommunale plan konstaterede formanden, at det er svært at være opposition i Kommunalbestyrelsen:

- Før kunne alt stort set lade sig gøre. Men efter den seneste valgnat, hvor vi troede, at vi havde en aftale, er vi sat uden for indflydelse. Her gik de folk, som vi ville have forsvoret kunne finde sammen, pludselig i seng med hinanden. Jeg ved ikke, om I kunne forestille Jer Lars Løkke, Helle Thorning og Villy Søvndal danne regering med hinanden. Jeg kan ikke, men det kunne de åbenbart godt i de tre partier her på Stevns. Som Ole Bech-Jensen siger: De har flertallet og gennemfører stort set det, som de vil, sagde Bo Kjeldsmark.

Kun en enkelt på generalforsamlingen kommenterede hans beretning. Det var hans forgænger i formandsstolen, Hans Jørgen Haunsvig:

- Det er meget vigtigt, at vi meget hurtigt gør os klart, hvem der skal være vores spidskandidat ved kommunevalget, sagde han.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Stevns



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen