Evan Jensen er en veloplagt fødselar, der fortsat med stort engagement følger den generelle samfundsudvikling, kommunernes situation og Lejres udvikling.
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
Send artiklen Kommunernes forkæmper runder de 80 til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kommunernes forkæmper runder de 80
Lejre: Gennem mange år var Evan Jensen kendt som kommunernes forkæmper, og der står stadig stor respekt om den tidligere formand for Kommunernes Landsforening. Og i Lejre stod Venstre-kæmpen ved roret som borgmester i 32 år. På mandag den 22. marts fylder Evan Jensen 80 år.
Evan Jensen er en veloplagt fødselar, både mentalt og fysisk. Hver dag cykler han 15-20 kilometer, undtagen når sne og is forhindrer det, og han fortæller engageret om de forskellige ture, han plejer at tage - altid planlagt, så der er modvind på vejen ud og medvind hjem, for det undersøger han forinden.
Flere relevante nyheder Evan Jensen er en veloplagt fødselar, både mentalt og fysisk. Hver dag cykler han 15-20 kilometer, undtagen når sne og is forhindrer det, og han fortæller engageret om de forskellige ture, han plejer at tage - altid planlagt, så der er modvind på vejen ud og medvind hjem, for det undersøger han forinden.
- få nyhedsbrevet
Og selv om Evan Jensen efterhånden har afviklet alle sine poster i bestyrelser, nævn og råd - han har siddet i et hav af dem gennem et langt politisk liv - så er han fortsat engageret i landets ve og vel, især kommunernes, og han følger også Lejres udvikling fra sidelinjen i hjemmet i Osted. Tre aviser tyres om dagen, og dertil kommer de medier, han følger på nettet.
I de forgangne dage har han været til årsmøde i KL i Ålborg.
- Jo større frihed, kommunerne får til selv at disponere, jo mere får man ud af det, også fra statens side. Men det er ikke mange folketingspolitikere enige i - de vil gerne styre. Jeg oplever, at kommunerne bliver mere og mere låst. Den proces har varet temmelig mange år nu. Der er alt for mange cirkulærer, der udstedes hele tiden. Man har ikke de store brede rammer i kommunerne til at operere, for der kommer hele tiden mere og mere detaljeret lovgivning, som udmøntes i cirkulærer, siger han i et større interview med DAGBLADET lørdag.






