Foto: Preben Madsen /Scanpix
Send artiklen Kommunechefer fik betalte golfture til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kommunechefer fik betalte golfture
Mindst 40 kommunale chefer har modtaget golftur og frokost af to it-leverandører. Eksperter kalder det betænkeligt.
Alt fra kommunaldirektører til borgmestre, skoleledere og kommunale it-chefer har spillet golf og spist frokost på private firmaers regning.
Det fremgår af gæstelisten til et arrangement i Aalborg 21. august sidste år, som blev afholdt af KMD og SAP - to storleverandører af it til kommunerne. Det skriver Politiken.
Flere relevante nyheder Det fremgår af gæstelisten til et arrangement i Aalborg 21. august sidste år, som blev afholdt af KMD og SAP - to storleverandører af it til kommunerne. Det skriver Politiken.
- få nyhedsbrevet
Ifølge en aktindsigt står navnene på 40 kommunale topfolk fra blandt andet Århus, Aalborg og Horsens på listen - og deres deltagelse er på kant med loven, vurderer eksperter over for Politiken.
- Det er klart ulovligt. Intet gør, at det her skulle være undtaget fra bestikkelsesreglerne, siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til avisen.
Sagen omfatter imidlertid langt flere end de 40 deltagere. Arrangementet i Aalborg er nemlig blot ét ud af i alt fem i en turnering, som KMD og SAP hvert år fra 2001 til 2009 har afviklet flere steder i landet.
- Det her dokumenterer, at det har været normalt at gøre den slags. Og det bliver bestemt ikke bedre af, at mange har gjort det, siger professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen fra handelshøjskolen CBS i København til Politiken.
Selv om golf og frokost ikke repræsenterer en stor værdi, er det en alvorlig sag, fordi der er topfolk blandt deltagerne.
- Det kan være folk, som tager stilling til, hvem en kommune skal placere ordrer hos, og om en ordre skal sendes i udbud, siger Claus Haagen Jensen.
KMD forklarer, at det var et arrangement med socialt indhold, hvor firmaets kunder blev inviteret på golf og frokost.
KMD har nu stoppet arrangementerne.









