Karin Augustsen fik for nylig delvist ret i det såkaldte beskæftigelsesankenævn i en sag om retten til sygedagpenge, mens hendes søn, Benjamin, i sommer var bundet til seng og kørestol i en periode, og mor måtte gå hjemme og passe poden.

Nu har kommunen - efter nederlaget i Beskæftigelsesankenævnet - besluttet at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, som måske eller måske ikke vælger at "principbehandle" sagen endnu engang.

De knap 17.000 kroner kommunen for nylig har udbetalt til Karin Augustsen i sygedagpenge, hun havde ret til i sommer, får hun og familien dog lov til at beholde.

- Jeg synes, det er småprovokerende, at kommunen ikke bare finder sig i at have tabt og så lader sagen ligge. Jeg havde godt læst på Ankestyrelsens hjemmeside, at penge, der allerede er udbetalt som følge af en afgørelse i Beskæftigelsesankenævnet, må man som borger beholde, og det er da rart, at jeg nu hører det igen. Men jeg forstår ikke, hvorfor kommunen går videre med sagen, når nu Birgitte Tribler fra kommunen sagde, at man ville rette sig efter afgørelsen i Beskæftigelsesankenævnet, siger Karin Augustsen.

Har vi ret eller ej?

Fordi de 17.000 kroner under alle omstændigheder er Karin Augustsens, mener hun, at hun og hendes familie således kan være mere eller mindre ligeglad, om eller hvis Ankestyrelsen tager sagen op og eventuelt kommer til et andet resultat end Beskæftigelsesankenævnet. Og så alligevel ikke.

- Det handler for os lidt om at få ret eller ej. Vi mener jo, at vi har ret, og det har vi også fået bekræftet af afgørelsen i Beskæftigelsesankenævnet. Nu skal sagen så åbenbart alligevel køre videre, og når man ser på Ankestyrelsens hjemmeside, kan man læse, at den gennemsnitlige behandlingstid er fem måneder. Skal vi virkelig vente så lang tid, før sagen er endeligt afgjort? Det er jo fuldstændigt sindssygt, for så er det går mere end år fra start til slut, siger mor Karin, der som far Amdi måske mest af alt glæder sig over, at Benjamin, nu fire år, er kommet sig fuldstændigt over sit brækkede ben.