Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Køge
25. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Team Ortopedalerne vidste ikke, om de skulle græde eller grine, da de så 2. præmien. De valgte det sidste, og har nu fundet anvendelse for deres 2. præmie.
Foto: Jannie Sauer.
Køge - 30. juni 2012 11:01
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Kørte 4000 kilometer - fik en pose i præmie til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kørte 4000 kilometer - fik en pose i præmie

6 har anbefalet denne artikel
Køge: Et hold fra Køge Sygehus ved ikke, om de skal grine eller græde, over deres præmie fra Køge Kommune.
Det skriver DAGBLADET Køge.

Det vakte ellers glæde på Køge Sygehus, da invitationen dumpede ind af brevsprækken. I hele maj konkurrerede et hold fra Ortopædkirugisk afdeling i den landsdækkende konkurrence "Vi cykler til arbejde", hvor de ansatte dyster på antal kørte kilometer.

Holdet fra Køge Sygehus trampede flittigt i pedalerne, og i alt blev der kørt over 4.400 kilometer. Det var nok til en samlet andenplads, og ifølge invitationen ville Køge Kommune markere det med en ekstra lille ceremoni og en præmie.

- Det var vi rigtig glade for. Vi kørte jo ikke for at få en præmie, men vi var da lidt stolte over vores andenplads, siger Jannie Sauer fra team "Ortopedalerne".

Derfor mødte holdet talstærkt op til ceremonien i rådhushaven, hvor borgmester Marie Stærke (S) også holdt en lille tale, men da det så kom til præmieoverrækkelsen, stivnede smilet hos holdet fra sygehuset.

- Vi fik en plastikpose hver, hvor der stod Køge Kommune på. Det er altså at holde folk for nar. Vi cyklede selvfølgelig ikke for at få en præmie, og vi mener heller ikke, at vi fortjener noget stort, men det er tragikomisk, at man beder folk dukke op for at få overrakt en tom plastikpose. Nogle af mine kolleger afbrød deres ferie, for at være med til det her, siger Jannie Sauer.

Plastikposen er en specielt designet klimapose lavet af genbrugsmaterialer og ganske miljøvenlig, da den kan bruges igen og igen.

- Det er også udmærket, siger Jannie Sauer, men hvad har det med cykling og fællesskab at gøre. Hvorfor gav de os dog ikke bare et par biografbilletter, hvis man ville belønne os. Det her tangerer en hadegave.

DAGBLADET gav spørgsmålet videre til Ane Kollerup fra Det Grønne Hus, der stod for hædringen af de flittige cyklister. Her kom Ortopedalernes skuffelse som en stor overraskelse.

- Jeg blev enormt overrasket, for vi har slet ikke tænkt den tanke. Selv går jeg ikke så meget op i konkurrenceaspektet, det handler mere om at være med. For os var det centrale ceremonien med borgmesterens tale, og præmierne skulle bare være en lille symbolsk anerkendelse af deres indsats, siger Ane Kollerup.

Hun erkender dog, at en plasticpose måske ikke var den rette måde at give anerkendelsen på.

- Jeg kan godt se, at det kan virke lidt snoldet at få en pose, der står Køge Kommune på. Det kan virke som om, at vi bare havde et restlager, som vi fandt, da vi ryddede ud i en kælder. Vi har ikke et særligt stort budget til det her, og det kan ikke blive meget andet end symbolske præmier, men måske kan vi finde på noget lidt mere festligt næste år, siger Ane Kollerup.

I mellemtiden har Jannie Sauer og hendes kolleger brudt deres hoveder, og mener nu, at have fundet et formål med posen.

- Hvis man trækker den ned over hovedet og skærer huller ud til øjnene, så har man faktisk et ganske udemærket regnslag, siger Jannie Sauer.

Vi giver tippet videre.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Køge



Læs også Køgenu.dk
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk