Foto: Martin Sylvest Andersen
Send artiklen Kevin Magnussen hædret til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kevin Magnussen hædret
Motorsport: Det var en tydeligvis stolt Kevin Magnussen, der onsdag aften var på podiet i Cirkusbygningen i København for at modtage en sølvtallerken, en check på 20.000 kroner og en lille statuette som bevis på, at han er Årets Bilsportskører anno 2011.
Det skete ved en nyskabelse i dansk motorsport - Dansk Motorsport Award. En nyskabelse al den stund, at det både er de to- og firhjulede "oktan-unioner", der under samme tag giver deres hædersbevisninger. Og det på en aften med glamour, rød løber, champagne i glassene lysshow en Oscar-uddeling værdig.
Flere relevante nyheder Det skete ved en nyskabelse i dansk motorsport - Dansk Motorsport Award. En nyskabelse al den stund, at det både er de to- og firhjulede "oktan-unioner", der under samme tag giver deres hædersbevisninger. Og det på en aften med glamour, rød løber, champagne i glassene lysshow en Oscar-uddeling værdig.
- få nyhedsbrevet
I alt uddeltes 12 priser, og den fineste tilfaldt den 19-årige racerkører fra Roskilde, der blev nummer to i den engelske Formel 3-serie og spås en drønsikker fremtid i Formel 1.
I hvert fald af prisoverrækker Tom "Mr Le Mans" Kristensen, der siden fik aftenens næstfineste pris, BT Prisen som er tænkt som en art motorsportens Hall of Fame. Han var i sin introducering af Kevin Magnussen helt sikker på, at her er der med sikkerhed tale om en kommende Formel 1-stjerne.
- Kevin er et produkt af sin egen måde at gøre tingene på - og har så en masse gode mennesker i baghånden. Og det har han haft lige siden, han var ganske lille. Når han sidder bag rattet i dag, så lyser det ud af bilen, at dér holder der altså en meget moden Jan Magnussen.
- Men han er ung endnu. Giv ham nu god tid - der er ingen tvivl om, at Kevin Magnussen er det største talent nogensinde i dansk motorsport, sagde Tom Kristensen.
DAGBLADET torsdag








