Foto: Svend Klarskov
Send artiklen Kan kommunen gå ind og redde marina til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kan kommunen gå ind og redde marina
2 har anbefalet denne artikel
Sjællandske kunne onsdag oplyse, at Klintholm Havns marina er begæret og erklæret konkurs. Og således er der ingen ejer efter tyskeren, Walther Söhle, som Vordingborg Kommune kan gå efter i sømmene, når det gælder om at leve op til kravene ved genopførelsen af marinaens toilet- og badebygning, som brændte sidste år. Men det er faktisk kun en detalje. Hovedsagen er, hvem der nu skal stå for driften af mariaen - og som kan sørge for, at den åbner til tiden her til foråret med den service, det kræver at drive en lystbådehavn? Sjællandske har forsøgt at finde et svar hos formanden for teknikudvalget, Søren Nybo (K).
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
- Det er vores opgave at finde ud af, at marinaen kan åbne til tiden. Vi ejer totredjedele af havnen i forvejen, og hvis jeg har noget at skulle have sagt, vil det være fint, at vi også har marinaen. Og hvis en videreudvikling af Klintholm Havn skal være mulig, vil det være en fordel, at kommunen ejer marinaen, siger Søren Nybo, som således sender bolden videre til et kommunalt bud på marinaen ved en tvangsauktion.
Sjællandske har spurgt ejeren af Spar-købmandsforretningen i Klintholm Havn, Claus Jensen, hvor meget det betyder for byen med marinaen - og at den holder åbent som normalt?
- Marinaen betyder alt. Det er den, jeg lever af. Har vi ingen lystbådehavn, har vi ingen købmand og ingen restauranter. Den er altafgørende, siger købmanden.








