Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Sport
24. maj 2012
Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Sport - 07. september 2010 22:10 Opdateret 07. september 2010 22:29
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Kahlenberg redder Danmark i overtiden til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kahlenberg redder Danmark i overtiden

Med en scoring i overtiden sikrede Thomas Kahlenberg det danske landshold en 1-0-sejr over Island, da Danmark åbnede EM-kvalifikationen.
Thomas Kahlenberg reddede det danske landshold fra en regulær pibekoncert, da han i overtiden sikrede Danmark en sejr på 1-0 over Island i den første kvalifikationskamp til EM i 2012.

Danmark var ellers på vej mod en skuffende nullert, og buhråbene var begyndt, da Kahlenberg modtog en aflevering fra Dennis Rommedahl i et sidste desperat forsøg på at redde holdet fra en skuffende start på kvalifikationen. Midtbanespilleren fik placeret foden helt perfekt på Rommedahls aflevering, og dermed lå bolden i det islandske net. 1-0 og vild jubel.

Scoringen kunne dog ikke skjule en skuffende præstation, hvor Danmark ikke fik skabt det antal chancer, som man kan forvente mod en modstander af Islands kvalitet.

Skarpheden var en mangelvare, når muligheden bød sig. Både Christian Eriksen og Nicklas Pedersen havde chancerne, men deres skud- og hovedstødsforsøg endte hver gang i en islandsk blokering eller gik forbi mål.

I den sidste halve time satsede Morten Olsen med indskiftninger af først Mads Junker og lidt senere Morten Skoubo, og sidstnævnte fik sat lidt ekstra gnist i det danske angrebsspil.

Danmark indledte EM-kvalifikationen i en fornyet udgave med matchvinder Kahlenberg på den midterste midtbane med de to stærke teknikere, Christian Eriksen og Michael Krohn-Dehli, cirkulerende omkring sig. Det gav en del uforudsigelighed, men også for meget nipseri. Generelt gav landsholdet indtryk af, at holdet mangler en del fysik.

De danske chancer opstod primært, når backerne, Lars Jacobsen og Leon Jessen, kom med frem til indlæg, men det blev sjældent farligt med Nicklas Pedersen som den eneste centrale angriber. Også han havde det svært over for de nærkampstærke islændinge.

Den danske defensiv blev ikke presset særlig meget. Alligevel vaklede det en gang imellem omkring Daniel Agger, der - endnu en gang - ikke var helt overbevisende i sit spil. Heller ikke den nyslåede anfører, Christian Poulsen, var for overbevisende defensivt. Efter en time var det endda ved at gå helt galt, og kun en redning fra den debuterende målmand, Anders Lindegaard, betød, at Danmark ikke kom bagud.

Danmarks næste opgave i kvalifikationen bliver i begyndelsen af oktober. Holdet gæster Portugal.
Kahlenberg redder Danmark i overtiden
Thomas Kahlenberg jubler efter sin scoring til slutresultat 1-0.
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Sport



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Se fodbold på web-tv
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen