Foto: Kathrine Harvey
Send artiklen Jeg kan male hvad jeg vil til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Jeg kan male hvad jeg vil
Stevns: Sådan skriver Halfdan Rasmussen i et af sine digte. Og det er lige nøjagtig, hvad de børn og unge, der nu kan se deres kunstværker hænge på væggen på Kulturloftet, har gjort. De er alle en del af den censurerede udstilling: "Stevns Open", som havde fernisering lørdag.
Der var totalt proppet med mennesker på Kulturloftet klokken 11 lørdag formiddag. De unge kunstnere bag den vist nok første censurerede udstilling udelukkende lavet af børn og unge: "Stevns Open" havde fernisering, og det gik ikke stille for sig.
Flere relevante nyheder Der var totalt proppet med mennesker på Kulturloftet klokken 11 lørdag formiddag. De unge kunstnere bag den vist nok første censurerede udstilling udelukkende lavet af børn og unge: "Stevns Open" havde fernisering, og det gik ikke stille for sig.
- få nyhedsbrevet
Kulturloftets formand, Hans Jørgen Lund Jensen, afsluttede sin tale med et digt af Halfdan Rasmussen, som netop går ud på at være fuld af fantasi, når man maler.
- Vi er her jo af en helt speciel grund. Til alle jer, som er blevet godkendt til at få jeres kunstværker med på udstillingen vil jeg gerne sige: stort tillykke. Kreativiteten er noget helt unikt blandt børn og unge. De kan se et utal af muligheder og kan fantasere og skabe sammenhænge mellem ting, som vi voksne ikke kan se: bilerne kan pludselig flyve under vandet, og det gør ikke noget, at bilerne ikke kan det i virkeligheden. Kreativitet er vores vigtigste råstof, sagde Hans Jørgen Lund Jensen.
Forældre, bedsteforældre, søskende, venner og veninder og kunstnerne selv var mødt op for at se nærmere på de flotte værker - og der blev kigget og kunstnerne pegede ivrigt og fortalte om, hvordan idéerne opstod og tankerne bag hver eneste detalje.
Der var alt fra udsmykkede stole til filtbilleder, fotografier, tegninger og masser af forskellige malerier. Motiverne var mindst lige så vidtfavnende - man kunne se alt fra en krigerisk udgave af indianerprinsessen Pocahontas til en eventyrlig middelalderborg med en drage i baghaven.
De 37 kunstværker, som er med på udstillingen, er censureret af kunstnerne Torben Olesen og Jeff Ibbo, og så har kunstner Anette Sjølund været inde over som konsulent.
Torben Olesen fortalte i sin tale, at det har været en spændende proces at være med til at se de mangle og meget forskellige kunstværker.
- Når man fremstiller kunst lægger man noget ud af sig selv. Man gør sig sårbar på den måde, men man åbner også et rum til en verden, så altid vil være der. Den er langtidsholdbar - i modsætning til finanskrise og isvinter og hvad vi ellers oplever i øjeblikket, sagde han.
Torsdag 23. februar klokken 17 bliver vinderne af de tre alderskategorier kåret. Man kan se udstillingen "Stevns Open" på Kulturloftet (på første sal på biblioteket i Store Heddinge) i bibliotekets åbningstid frem til 10. marts.









