Foto: Allan Nørregaard
Send artiklen Ingen ventetid på køreprøver til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ingen ventetid på køreprøver
Nordsjælland: Mens ventetiden sidste år kunne være både fem, seks og syv uger på at kunne gå op til køreprøve i Nordsjælland, så er der i år slet ingen ventetid.
- Eleverne kan komme til prøve med det samme, så det er bare fantastisk. Vi havde en ordentlig pukkel med lang ventetid sidste år, men i foråret satte vi alle køreprøvesagkyndige i arbejde, og i efteråret var der slet ikke nogen ventetid, fortæller Kim Lauge, der er køreprøvesagkyndig og kvalitetsansvarlig i Frederikssund til Frederiksborg Amts Avis.
Flere relevante nyheder - Eleverne kan komme til prøve med det samme, så det er bare fantastisk. Vi havde en ordentlig pukkel med lang ventetid sidste år, men i foråret satte vi alle køreprøvesagkyndige i arbejde, og i efteråret var der slet ikke nogen ventetid, fortæller Kim Lauge, der er køreprøvesagkyndig og kvalitetsansvarlig i Frederikssund til Frederiksborg Amts Avis.
- få nyhedsbrevet
Og billedet i Frederikssund er det samme i resten af Nordsjælland, hvor der er ledige køreprøver til elever hver eneste dag.
- Vi kan stort set tage eleverne op fra den ene dag til den anden. Sidste år var der rigtig meget pres på for at kunne gå til køreprøve, og det havde vi selvfølgelig meget fokus på. Vi uddannede også nogle flere køreprøvesagkyndige, så lige for tiden har vi en fin situation. De ventetider, vi havde sidste år, er i dag en by i Rusland, siger Per Lundbæk, der er vicepolitikommissær i Færdselsafdelingen ved Nordsjællands Politi til avisen.
I Nordsjælland er der tre steder, hvor man kan gå op til køreprøve, og det er henholdsvis Helsingør, Hillerød og Frederikssund, og i følge vicepolitikommissæren har man nu gjort meget for at ruste sig mod, at der igen bliver en måned eller længere ventetid på at komme til køreprøve.
- Det er ikke sikkert, vi kan fortsætte som det er nu, men jeg tror og håber, at vi fremover kan holde det nede på et acceptabelt niveau. Og så er det vigtigt, at der er et samarbejde mellem køreskolerne og politiet, så man sammen kan afveje, hvor mange prøver, der kommer og hvad, der er behov for. Vi har jo ikke uanede ressourcer til køreprøver, siger Per Lundbæk.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.









