Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Allerød
24. maj 2012
Foto: Allan Nørregaard
Allerød - 20. februar 2012 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Ingen garanti mod forurening til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Ingen garanti mod forurening

Lynge: Op til 100 borgere og lokalpolitikere i Lynge hørte onsdag den 1. februar Farum Sten & Grus' Christian Rindbøl fortælle om en økonomisk garanti mod forurening i Lynge Grusgrav.

"Hvis der bliver fundet noget derude i løbet af de næste 30 år skal Farum Sten & Grus betale for det. Der bliver stillet en garanti", sagde Christian Rindbøl ved mødet, som Region Hovedstaden havde arrangeret for at orientere om den undersøgelse af dele af grusgraven, som Regionen har indledt.

Det fik efter mødet flere borgere til at ønske mere viden om denne garanti, men det er ikke lykkedes.

Byrådsmedlem Agnete Fog (R) kontaktede sin forvaltning for at høre nærmere om garantien, og fik at vide, at der er stillet en bankgaranti på 700.000 kroner.

- Jeg spurgte om det efter at Christian Rindbøl nævnte den. Jeg tror nemlig, der er mange borgere, der gerne vil vide, hvad det dækker, siger hun.

Svaret om de 700.000 kroner er dog ikke nok for hende.

- Jeg vil gerne vide, hvad det er for en 30 års garanti, han talte om. Og om de 700.000 kan dække fremtidige fund af jordforurening. I mine øjne er det et meget lille beløb, hvis vi skulle stå med en grundvandsforurening på et tidspunkt. Det er jo voldsomt dyrt, bare man skal rense små mængder op, siger hun.

Frederiksborg Amts Avis har spurgt Christian Rindbøl om den omtalte garanti. Han har svaret i en mail til avisen, at Farum Sten og Grus følger og har fulgt alle regler om sikkerhedsstillelse der er krævet for selskabets aktiviteter. Desuden oplyser han, at der af selskabets egenkapital på 37 millioner kroner er 12 millioner kroner i såkaldt bunden egenkapital, som ikke kan trækkes ud af selskabet.

Christian Rindbøl har dog ikke overfor Frederiksborg Amts Avis uddybet disse oplysninger om selskabets økonomi.

Ifølge Allerød Kommunes planchef, Poul Rasmussen, er der ingen økonomisk garanti mod forurening i Lynge Grusgrav. Der er stillet en bankgaranti som sikkerhed for, at området bliver pænt igen, når råstofferne er gravet ud af jorden. Garantien blev i sin tid stillet til Frederiksborg Amt, en bankgaranti på 700.000 kroner. Da amtet blev nedlagt blev garantien overført til Allerød Kommune, og her bliver den stående til området er færdigetableret.

Hvis der på et tidspunkt bliver opdaget en jordforurening, er det ikke længere råstofloven, der skal bruges, men miljøloven, hvor hovedprincippet er, at det er forureneren, der er skal betale. Hvis virksomheden til den tid ikke længere eksisterer, skal det offentlige betale for oprydningen, oplyser Poul Rasmussen.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Allerød



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen
Kontakt redaktionen