Ungemedarbejdere i Egedal Kommune har fået nok af at tørre opkast op, forsøge at forhindre slagsmål og bruge tid på at ringe til forældre for at bede dem om at hente deres fulde teenagere.

- Nu vil vi ikke være med mere, siger Erik Rasmussen, der er viceskoleleder i ungdomsskolen Ung Egedal.

Ung Egedal har været rundt på skolerne for at fortælle de 13-16-årige, at de fremover ikke vil blive lukket ind til festerne, hvis de har drukket bare den mindste smule alkohol.

For at sikre sig at den regel nu også overholdes, har Ung Egedal besluttet, at de i fremtiden vil bede de unge om at puste i et alkoholmeter, hvis de er i tvivl om, hvorvidt han eller hun har drukket.

Alkoholtesten skal samtidig vise de unge, at alkohol - selv ikke i de mindste mængder - tolereres til Ung Egedals fester.

- Vi gør det for at sende et kraftigt signal om, at der skal ske ændringer fra nu af. Hvis de ser, at deres kammerater bliver sendt hjem, fordi testen viser, at de har drukket, kan de se, at vi altså mener det alvorligt, fastslår viceskolelederen.

Kit Broholm, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, mener ikke, at alkoholtestning af unge er en metode, der kan stå alene.

- Det er klart, at en alkoholtest vil reducere antallet af unge, der går fulde til alkoholfrie fester, og metoden kan bruges som nødværge, men den skal kombineres med, at de unge forstår den skadelige virkning, som alkohol har både på deres krop men også på deres sociale liv. De unge skal forstå, at de med et minimalt alkoholforbrug får meget mere ud af deres liv, de kan sagtens blive høje af at danse og høre musik. Hvis ikke de forstår det, vil de bruge deres energi på at snyde sig uden om, siger hun. Hun mener dog, at testen kan bruges som udgangspunkt for en diskussion om alkoholpolitik.

- Hvis testen fanger et stort antal unge i at have en høj promille, kan det danne grundlag for at diskutere med både de unge, deres forældre, skoler og kommuner om det er acceptabelt, siger Kit Broholm.