Foto: David Abildgaard
Send artiklen Infralydsdebat gav ingen svar på problemet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Infralydsdebat gav ingen svar på problemet
3 har anbefalet denne artikel
Frederiksværk: Med langt over 100 deltagere til gårsdagens konference om Infralyd i Gjethuset, blev det slået fast med syvtommersøm, at infralyd er et reelt problem for mange over hele landet.
Konferencen bestod af flere foredrag fra blandt andet en førende lydekspert fra Niras, en svensk professor med speciale i lavfrekvente lyde, en specialkonsulent fra Miljøstyrelsen samt Halsnæs Kommunes egen miljøchef.
Især var der fokus på konsulenten fra Miljøstyrelsen. Mange i salen er af den overbevisning, at Miljøstyrelsen med vilje sylter problemet på grund af de store samfundsmæssige omkostninger, som nye og lavere grænseværdier for lavfrekvente lyde vil kunne medføre. Derfor var en del af spørgsmålene rettet mod Miljøstyrelsens Jørgen Jakobsen meget kritiske og gik på, om de eksisterende målinger er præcise nok.
Flere relevante nyheder Konferencen bestod af flere foredrag fra blandt andet en førende lydekspert fra Niras, en svensk professor med speciale i lavfrekvente lyde, en specialkonsulent fra Miljøstyrelsen samt Halsnæs Kommunes egen miljøchef.
Især var der fokus på konsulenten fra Miljøstyrelsen. Mange i salen er af den overbevisning, at Miljøstyrelsen med vilje sylter problemet på grund af de store samfundsmæssige omkostninger, som nye og lavere grænseværdier for lavfrekvente lyde vil kunne medføre. Derfor var en del af spørgsmålene rettet mod Miljøstyrelsens Jørgen Jakobsen meget kritiske og gik på, om de eksisterende målinger er præcise nok.
- få nyhedsbrevet
Særligt blev der gjort opmærksom på, at staten anbefaler målinger, som tager et gennemsnit af flere lydmålinger i samme hus.
- Det er mærkeligt, at man tager et gennemsnit. Det svarer til, at har et rum to hvide vægge og to røde vægge, så vil man komme frem til, at væggene er lyserøde. Det bør være den højeste måling, som tæller, sagde den tidligere formand for foreningen Infralydens Fjender, Solveig Odderskov og pegde på en undersøgelse fra Aalborg Universitet, der peger på, at den nuværende officielle målemetode kan måle op til 10 decibel for lidt.
- Jeg er godt bekendt med undersøgelsen, men der er for stor usikkerhed i den undersøgelse, svarede Jørgen Jakobsen retur.
Fakta til Borgen
Blandt publikum var - ud over en del borgere med et særligt had til infralyd, også en del kommunale miljøfagfolk fra hele Sjælland. En af de mere prominente politiske gæster var Julie Skovsby (S), som er formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Folketinget.Hun fik indsamlet godt med informationer om det særlige problem med lavfrekvente lyde og de, mener mange, usikre statslige målinger.
- Der er ingen tvivl om, at en vis andel af befolkningen, er generet af lavfrekvente lyde. Vi ved bare ikke præcis, hvor mange. Derfor er det en vigtig debat, slog Jule Skovsby fast.
Hun undrer sig især over, at der er så stor en forskel på grænseværdierne for støjmålinger i de forskellige lande inden for EU. Danmark bruger for eksempel en helt anden målemetode end vores nabolande.
- Jeg vil bestemt tage de her spørgsmål og fakta med til mit udvalg, for det undrer mig, at der er så stor forskel på værdierne og målemetoderne, siger hun til Frederiksborg Amts Avis uden dog at ville love, at hun fremadrettet vil arbejde for at få indført mere ensrettede målinger blandt EU-landene.
- Men jeg mener, at vi skal have undersøgt, om vi kan lære noget af, hvordan de andre lande foretager deres støj-målinger, understreger hun.
Også Helge Friis var glad for seminariet, som han selv var tovholder på.
- Vi fik ikke svar på alt. Vi lever med en støjgrænseværdi, som en del af befolkningen er generet af, og jeg mener, at vi i kommunerne nu må arbejde videre på at overbevise staten om at afsætte penge til mere forskning.









