Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
24. maj 2012
Danmark - 10. februar 2012 03:29
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Indien ignorerer Danmark efter terrorsag til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Indien ignorerer Danmark efter terrorsag

Indiens præsident dropper et besøg i Danmark på grund af terrorsag. Danske virksomheder føler sig "dømt ude".
Regeringens ambition om at manifestere Danmark og danske virksomheder på det enorme indiske handelsmarked er kommet i voldsom modvind, fordi Danmark afviser at udlevere den terroranklagede Niels Holck til Indien.

Senest har den indiske præsident, Pratibha Devisingh Patil, droppet sine planer om en rejse til Danmark, skriver Politiken fredag.

Ifølge avisens oplysninger skulle præsidenten til sommer have åbnet en udstilling med moderne indisk kunst på kunstmuseet Arken, der skyder gang i et storstilet dansk-indisk projekt om udveksling af kunst, videnskab og erhvervsliv.

Men nu holder præsidenten sig væk, siger organisatorerne bag projektet "India Today/Copenhagen Tomorrow" til Politiken.

- Jeg havde fået bekræftelse fra officiel indisk side om, at præsidenten ville komme.

- Men på grund af Niels Holck-sagen, og den danske regerings håndtering af den, kan hun ikke komme alligevel, siger advokat Steen Lassen, der er initiativtager og hovedbidragyder til "India Today", til Politiken.

Danmark kan af gode grunde ikke udlevere Niels Holck, der står anklaget for våbenhandel og terrorvirksomhed i Indien, da en dom fra Østre Landsret sidste år afviste det indiske krav.

Den indiske nedfrysning kommer på et meget uheldigt tidspunkt, da EU fredag holder et topmøde med Indien om en frihandelsaftale, der bliver verdens største. Aftalen omfatter 1,7 milliarder mennesker i Europa og Indien.

Den diplomatiske krise får Dansk Industri til at advare om, at situationen er voldsomt skadelig for danske virksomheder.

- I alle de store projekter i samarbejde mellem det private og det offentlige i Indien er Danmark nu dømt ude, siger Peter Thagesen, der er afsætningspolitisk chef i Dansk Industri, til Politiken.

Over for Politiken erkender Udenrigsminister Villy Søvndal (SF), at Indiens utilfredshed begrænser regeringens muligheder for at hjælpe danske virksomheder med at operere på et af verdens vigtigste markeder.

Der foregår for øjeblikket ingen kontakter på ministerniveau længere.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen