Hundested: En rosenrød solnedgang trækker lange skygger fra hytterne på Hundested Havn, og ude i horisonten kan man svagt over det glitrende hav skimte det mørke omrids af kysten ved Kulhuse. Det er dog ikke udsigten, der har trukket de 15 besætningsmedlemmer ombord Marinehjemmeværnets gråmalede fartøj Askø denne onsdag aften, det er i stedet den ugentlige maritime øvelse, hvilket betyder en tur rundt i Isefjord med forskellige indlagte opgaver.

Besætningen ankom lidt i syv onsdag aften til skibet, der ligger til kajs ud for Molichs gamle bådværksted. Stemningen er munter og afslappet, og det er tydeligt, at der ikke hersker den samme stive rangorden som i flåden. Der bliver ikke brugt titler, og alle er på fornavn med hinanden.

Mens båden langsomt stævner ud af havnen bliver undertegnede sammen med bådens anden gæst, et muligt kommende medlem af Marinehjemmeværnet, sat omhyggeligt ind i sikkerheden ombord.

- Man skal bære redningsvest på dækket, og der bliver nok også brug for en hjelm, får vi at vide af bådens næstkommanderende Claus Olesen.

Marinehjemmeværnets 361. flotille er hjemhørende i Hundested Havn. Besætningen kommer dog fra både nær og fjern. En enkelt tager turen to gange om måneden fra København, mens andre til dagligt bor og arbejder i Frederikssund, Roskilde og andre mere eller mindre fjerntliggende sjællandske byer. De tager alle gerne turen til Hundested to til fire gange om måneden for at stå til rådighed.

- Jeg har altid drømt om at sejle, og så er det her jo en fed anledning, forklarer bådens suverænt yngste medlem, den 18-årige Daniel Mathiasen og stikker et drenget smil.

Kold krig

Han har været i Marinehjemmeværnet i et lille års tid nu, og er i færd med at tage den nødvendige uddannelse for at kunne være et fuldgyldigt besætningsmedlem. Til dagligt er han elektrikerlærling i Frederikssund. Han fandt hurtigt ud af, at det gode kammeratskab ombord Askø er værd at rejse langt for.

Og det er ikke kun Daniel, der ser kammeratskabet som et af de største aktiver. Han har brugt over 300 timer ombord Askø i år alene, men flere af de andre tager også gerne en ekstra tørn.

Palle Jensen er en af de mange erfarne kræfter ombord. Han har været i Marinehjemmeværnet så længe, at han husker, hvordan de legede kispus med russerne og Østtyskerne under den kolde krig. Det var en tid, hvor det var særligt spændende at tjene sit fædreland, forklarer han.

- De var lige så spegede, som vi var røgede, griner han og kommer med flere eksempler på, hvordan de gentagende gange stødte på mistænkelige fiskekuttere.

- Man kunne se, at de aldrig havde fisket. De var fyldt med lytteudstyr og havde forskellige navn på hver side af stævnen for at forvirre os, griner han lunt og sipper til sin lunkne kaffe, der har sin helt egen plads i styrhuset.

Skibet er kort efter udsejling fri af havnemolerne og ruller nu rundt på Isefjorden i en stiv vind. Hver gang båden sagtner farten, øges rulningen, og de mere uerfarne ombord, undertegnede især, må jævnligt gribe fat i, hvad der end kan sikre balancen.

Det generer dog ikke Palle Jensen, der sikkert stiller koppen fra sig og manøvrer rundt på dækket, som lå skibet sikkert i havn. Også han ser kammeratskabet ombord som noget helt særligt og tillokkende.

- Det er svært at definere, men man er en fasttømret enhed ombord, og netop kammeratskabet trækker i én, forklarer han og oplyser, at han til dagligt er elektriker.

Noget af det særlige ved hjemmeværnet er de frivilliges forskellige baggrunde. Det er ikke til at se en rød tråd i, hvem der bliver draget af fællesskabet og kaldet om at tjene Gud, Konge og Fædreland. Der er både en IT-mand, en lufthavnsarbejder, en filialbankdirektør og op til flere pensionister.

Mand overbord

Solnedgangen er for længst sunket i havet, og der er pludseligt blevet buldrende mørkt på dækket. Det er åbenbart startsignalet, for kort efter lyder der et råb fra dækket.

- Mand overbord!

Besætningen får travlt. Med en båd til 22 millioner kroner, fyldt til randen med nyt udstyr, kræver det fintunet koordination at vende båden, så den blinkende redningskrans kan samles op.

- Det er en af dagens øvelser, får vi at vide af Claus Olesen.

Han er egentlig den højest rangerede af dem alle, men det betyder ikke, at han har meget at skulle have sagt. Det har skipperen, og så er det bare om at makke ret.

Båden har også kvindelige besætningsmedlemmer, Bodil og Henriette, og de går til hånde på lige fod med mændene.

- Sådan skal det også være, siger Henriette Lønborg, der er ved at gøre klar til at hejse den medfølgende gummibåd i vandet til den næste øvelse: Radiopejling af en forlist båd i mørket.

Hun har været medlem af Marinehjemmeværnet i en årrække. Det ligger i blodet, forklarer hun.

- Min mor var i Marinehjemmeværnet, og min mand sejler, og en dag var jeg ude med Askø og opdagede, at jeg kunne lide det, siger hun og smiler, da jeg nævner, at det er meget slid for et ulønnet arbejde.

- Lønnen er, når man er ude at redde nogen, siger hun med en stemme, der røber, at det også kan have en pris.

En af skibets besætninger, der er fire i alt, var for et par uger på en lignende øvelse, da det pludselig blev alvor. En mand var faldet overbord ud for Lynæs Havn, og Askø var nærmest ulykken. Redningen blev beskrevet i Frederiksborg Amts Avis og havde desværre et tragisk udfald, da manden liv ikke stod til at redde.

Daniel Mathiasen, ungersvenden fra tidligere, var med i den gummibåd, som ilede til området kort efter. Da han dagen efter fik at vide, at manden var død, måtte han ringe til nogle af de andre medlemmer og en god ven i Jylland.

- Jeg talte i telefon i flere timer den dag. Vi troede jo, at han ville klare den, så det kom som et stort chok, forklarer han og oplyser, at han efterfølgende mødtes med familien til den efterladte.

- Det hjalp en hel del på at få det bearbejdet.