Vi bruger cookies

SN.dk bruger cookies for at huske dine indstillinger, indsamle statistik, forbedre brugervenligheden og målrette annoncer. Du accepterer brug af cookies ved at klikke videre på SN.dk. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du fravælger cookies her
Læs mere >>
Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Taastrup
21. april 2014
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
tv
debat

Kirstens Petersens kaldsbrev fra 1978.
Foto:
Taastrup - 23. april 2013 09:54
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Frustreret lærer afgiver sit kaldsbrev til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Frustreret lærer afgiver sit kaldsbrev

Åbent brev til Statsministeren, finansministeren og KL.

Da alle andre samfundsborgere i dette land heldigvis også er meget optaget af skolen, må de meget gerne læse med!

Som det fremgår af mit kaldsbrev, blev jeg kaldet som lærer til Høje-Taastrup Kommune i 1978 efter at været ansat som lærer på prøve i 2 år.

I kaldsbrevet står der bl.a., at jeg skal vise mig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Den tillid og det ansvar har jeg i de forløbne 35 år efter bedste evne og vilje forsøgt at leve op til.

I 90'erne fik kaldet det første hak. Tilliden fra arbejdsgiveren side var til dels væk, og nu skulle alt tælles op i timer og minutter - en arbejdstidsaftale, vi alle, både lærere, elever, forældre og ledere, var rigtig godt trætte af.

I 2005 og efterfølgende i 2008 blev DLF og KL enige om en god og fleksibel arbejdstidsaftale. Her har læreren en pulje, kaldet det professionelle råderum, hvor man som lærer selv har ansvaret for at fordele forberedelse, efterbearbejdelse, forældresamarbejde, samarbejde med kolleger og alle de andre personer, der har med skolen at gøre f.eks. skolepsykologen, præsten, sundhedsplejersken, talehørelæreren, pædagoger og socialrådgiveren.

Den aftale signalerede for mig, at jeg igen selv havde ansvaret, og at min arbejdsgiver havde tillid til, at jeg gjorde, hvad der var nødvendigt for at skabe god undervisning, gode relationer og trygge rammer for elever, forældre og kolleger. Det har også vist sig, at der igen er fremgang i det faglige niveau.

Jeg har intet imod at være på arbejdspladsen i fra 8 - 16.30 hver dag og derefter have fri. Det ville være lettere for mig at have fri efter kl. 16.30 og i weekenden, men jeg mener bare ikke, at det giver den bedste skole.

Jeg har i min tid som lærer brugt mange timer og kræfter på opgaver, der hverken passer ind i en "normal" arbejdstid eller som kan puttes ind i et regneark, og jeg er alvorligt bange for, at det I nu vil, kommer til at ødelægge de gode relationer, som er så vigtige i mit job.

Jeg har:

o Været på søndagsture med elever og forældre

o Været på diverse ambassader og konsulater for at skaffe visum til elever, der ikke havde dansk pas

o Ligget på gulvet i hytter og siddet i busser på ture i Danmark og Europa, for at spare penge til lejrturen

o Fulgt med elever, der var bange for at gå alene til fritidshjemmet

o Haft utallige samtaler med elever, der havde ondt i sjælen

o Fulgt eftermiddags-og aftenkurser

o Været i de små klasser hver dag en halv time før det ringede ind

o Haft utallige telefonsamtaler i ferier, helligdage og weekender med bekymrede forældre og elever

o Været med til at uddele reklamer og aviser for at skaffe penge til ture

o Deltaget i sorgarbejde og begravelse, når en forælder er afgået ved døden

o Deltaget i elevernes konfirmationer i kirken

o Arrangeret og deltaget i gamle elevers fest

o Blevet hentet kl. 5 om morgenen mange sidste skoledage og deltaget i elevernes afslutningsfester

o Haft en del vågne nætter og meget arbejde, når der har været alvorlige problemer med elever som f.eks. spiseforstyrrelser, skilsmisser, incest, selvmordstanker, cutting, politianmeldelser, alkoholproblemer i hjemmet, arbejdsløshed og dødsfald

Alle disse opgaver har jeg udført, fordi det er nødvendigt. Lærerjobbet er et job, der kræver gode relationer, for at det faglige kan udvikles. Jeg har gjort det med glæde, og jeg har gjort det, fordi min arbejdsgiver har haft tillid til mig, og jeg har påtaget mig ansvaret.

Hvordan skal disse opgaver løses, når jeg skal"normaliseres"?

Skolen har udviklet sig, men alle de ovenstående eksempler forsvinder ikke - tværtimod. De øges blandt andet på grund af udvidet inklusion og besparelser i den offentlige sektor. Da jeg startede som lærer, var der en sundhedsplejerske, en talehørelærer og en skolepsykolog på skolen næsten hver dag samt en socialrådgiver en gang om ugen. Elever, forældre og lærere kunne få hjælp. Nu skal man booke et møde flere måneder i forvejen, når man skal have råd af en skolepsykolog. Der var langt flere timer til specialundervisning, hvor lærere, der var uddannet til det, kunne støtte, rådgive og hjælpe elever, forældre og kolleger.

Der er lavet så store besparelser, at mange af mine unge kolleger føler sig svigtet og alene i arbejdet. Selvom vi på min skole har en rigtig dygtig ledelse, så er de ikke i stand til at trylle. Besparelserne har ramt rigtigt hårdt, og hvis jeg har forstået det rigtigt, så hører jeg ikke, at der kommer flere ressourcer til skolen. Jeg kan lettere forestille mig, at vi bliver beskåret yderligere, og hvis lærerne skal undervise mere, så bliver der igen igen fyringer, og uanset hvordan man pakker det ind, så betyder det, at færre skal løbe stærkere.

Selvom lærere ikke mere bliver kaldet til deres job, som jeg blev, så er en stor del af arbejdet stadig præget af et kald. Mine unge dygtige kolleger påtager sig også alle de opgaver, som jeg har gjort.

Jeg vil gerne vide hvilke celler i regnearkene, der er beregnet til at bogføre alle disse ovennævnte opgaver, og hvordan mine dygtige ledere skal få tid og overblik til det arbejde? Hvad skal mine ledere gøre, når tiden til en opgave er brugt op, når vi nærmer os jul? Skal de så bede mig om at holde op med at tage telefonen for at tage mig af incest, spiseforstyrrelser, ked af det elever osv.???

Mit arbejde kan ikke normaliseres, og hvis I gør det, så skal I ikke bagefter komme og sige, at der ikke var nogle, der fortalte jer om konsekvenserne.

I får hermed mit kaldsbrev - det kan jeg vist ikke bruge til noget mere!!!

Kirsten Petersen,
Fløng Skole


Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Taastrup

NETDEBATTEN ( 3 indlæg )
360 dage siden
Normalt deltager jeg ikke i sådan diskussioner, men uvidenhed er som sagt roden til alt ondt...

Lad mig først og fremmest sige, at dette står for egen regning, og skal i modsætning til den forgående kommentator holde mig forholdsvis til fakta...

Jeg er da frygtelig ked af at høre, at du Mads har haft store gener ifb med denne konflikt. Helt med rette, for der er ingen tvivl om, at det har været stressende og ligefrem problematisk for rigtig mange forældre(par) med børn i skolealderen. Ikke desto mindre vil jeg lige rette din lede over skolesystemet i den rigtige retning.

Alle de punkter du nævner ift. de overvejelser du har haft omkring konflikten, er jeg enig med dig i, og kan kun sige: YES HVOR HAR DU RET, MEN det er IKKE lærerne der har strejket og dermed valgt at nedlægge arbejdet. Det er derimod KL/ Moderniseringsstyrelsen (og måske regeringen?!?), der har "lock-outet" os, og dermed sagt, at vi ikke MÅ gå på arbejde... Alle de kolleger jeg kender og har talt med, VIL gerne have været det her foruden, men når "chefen" siger at vi ikke må møde på arbejdspladen, er det svært at modsætte sig. Derfor burde din frustration være rettet mod dem, der har truffet den beslutning... Lad os få fakta på bordet og dermed kalde en spade for en spade... Dine børns lærer er totalt uden skyld i denne konflikt...

Ift. de "anklagepunkter" du har, så lad mig svare således:

Jeg er helt overbevist om, at dine kolleger er utrolig glad for at have en som dig på arbejdspladsen. Du lyder til at være en god kollega, der går op i, hvordan dine kolleger har det, samt at der er et godt arbejdsmiljø. Men tillad mig alligevel at komme med nogle kommentarer:
Jeg ved ikke hvilket arbejde du har, så derfor må du korrigere mig, hvis jeg tager fejl, men det lyder som om du til dagligt (måske??) arbejder på et kontor eller i et firma, hvor din opgave er at sælge/ handle/ bygge eller på andre måder arbejder med, hvad jeg vil kalde "døde" ting?!?

Kort sagt arbejder du altså ikke med mennesker (??)...

At Kirsten skriver som hun gør, og pointerer det på den måde hun gør, er fordi, hvis ikke hun gør det, hvem gør så?? Hvem følger lille Emil over på fritidshjemmet, når han ikke tør? Skal hun ringe efter hans forældre, så de kan følge ham derover? Hmmm...Måske heller ikke... Hvad så? Og ja, hvis det kun er lille Emil, der er tale om, så er det måske ikke noget at skrive hjem om, men tvivler på, at han er et enestående tilfælde. Det er måske ikke lavt sat, hvis hun har 5 eller 7 af de elever (om ugen). Hvis ikke hun lå på et gulv og sov, eller sad i en bus, kom eleverne ikke på udflugter, fordi der ikke var råd. Hvem skulle ellers? Forældrerne? Så skulle de tage fri fra arbejde, for at tage med deres børn på udflugt?
I en klasse med 25 elever, er det heller unaturligt, at der er flere af dem, der har et eller andet problem - det kan være sorg eller bare generelle problemer i hjemmet. Hvem skal eleven ellers tale med, hvis far drikker for meget, eller de bare skændes alt for meget derhjemme?? Forældrerne, der netop er kærnen til problemet?? Min egen erfaring siger mig, at der er rigtig mange problem-børn i den danske folkeskole, som hver enkelt lærer føler et ansvar for. Min mor er et godt eksempel. Hun var ofte nødt til at ringe til forældre til børnehaveklassebørn, for at minde dem om, at nu skulle de huske at give lille Emil en madpakke med i skole, for ellers fik han ikke mad - oftest var det hende, der måtte sulte, fordi hun gav sin egen mad til de udsatte børn...

Pas på med at sammenligne dit eget erhverv med et, der har til opgave at tage sig af mennesker på daglig basis. For hvis ikke vi havde så utroligt mange lærere, der tog sit arbejde så seriøst som Kirsten gør, hvem skal så gøre det?? På et tispunkt bliver man bare nødt til at sige, at nok er nok, og det er det Kirsten har sagt og gjort på den eneste måde hun har kunnet - og det kan man kun have respekt for...

Om man er enig eller uenig, vil jeg lade være usagt, men blot pointere, at det er vigtigt at kalde en skovl for det den er... Eller hvad, Mads??

Mvh

Kristian Lundsgaard
361 dage siden

Over halvdelen af det hun piver om har jo intet med konflikten at gøre men kun hendes eget forfejlede ego.
Men det viser jo igen bare hvor meget lærene har været forkælede gennem alt for mange år.
Hvordan f.... kan hun få sig selv til at pive over dette:
* Fulgt med elever, der var bange for at gå alene til fritidshjemmet
* Haft utallige telefonsamtaler i ferier, helligdage og weekender med bekymrede forældre og elever
* Været med til at uddele reklamer og aviser for at skaffe penge til ture
* Deltaget i sorgarbejde og begravelse, når en forælder er afgået ved døden
* Deltaget i elevernes konfirmationer i kirken
* Arrangeret og deltaget i gamle elevers fest
* Blevet hentet kl. 5 om morgenen mange sidste skoledage og deltaget i elevernes afslutningsfester
* Været på søndagsture med elever og forældre

- Jeg får ikke løn eller overtid for at gå til private arrangementer med mit arbejde.
- Jeg får ikke løn eller tillæg for at høre om mine kollegaers eller deres families problemer
- Jeg får ikke betalt min telefon, computer eller internet hvis jeg vælger at lave noget der hjemme som jeg kunne lave på mit arbejde.
- Jeg får ikke løn eller tillæg for at mine kollegaer har deres barn med på arbejde under denne konflikt eller hvis der er lukkedage i institutionerne.
- Jeg får ikke løn eller tillæg for at deltage eller tale med kollegaer eller deres familier hvis de har mistet en der står dem nær.
- Jeg får ikke løn for at arrangere noget for kollegaer der har jubilæum, fødselsdag, bryllup eller andet der skal fejres.

Jeg får løn for at passe mit arbejde ud fra det retningslinjer min arbejdsgiver har givet mig.
Alt hvad jeg laver ud over dette er i min fritid og går som interessetimer.
Så mon ikke lærerne skal stikke piben ind og komme tilbage på arbejde og undervise vores børn.

Indtil videre har konsekvensen af konflikten kun været negativ for familierne med børn i skolen.
- Børnene er frustrerede og stressede. Mange er begyndt at udvise et negativt reaktionsmønster da de ikke ved hvor og hvem der skal passe dem fra dag til dag.
- Forældre har taget unødvendigt mange fridag eller afspadseret på forskud som senere skal indhentes
- Mange har allerede nu taget hul på næste ferieår hvilket kommer til at gå ud over manges sommerferie hvilket så falder tilbage på pædagogerne i Sfo'erne.
- Sympatien for lærerne er lig nul fra forældrenes side, hvilket ikke ikke kommer til at fremme samarbejdet mellem lærer og forældre i lang tid.

Så hun kan aflevere sit kaldsbrev, sine nøgler og sin ansættelseskontrakt og så får hun held og lykke til at finde et job med lige så meget frihed som hun har nu.
361 dage siden



INGEN AVIS - KLIK HER
Klik og se dagens meningsmåling