Send artiklen Hjemløse på banen i Køge til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Hjemløse på banen i Køge
2 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
Af Torben Thorsø
Køge: De kom rejsende langvejs fra, da Køge i weekenden lagde asfalt til Sjællandske Mesterskaber i hjemløsefodbold.
Busser med hold fra hele Sjælland, og endda længere væk, triller en efter en ind på parkeringspladsen.
Når de mange spillere kommer ud af bussen bliver der givet hånd og krammet i en kammeratlig atmosføre, hvor det er tydeligt at flere kender hinanden og at de ser frem til kampene på banen. Det skriver DAGBLADET Køge.
Midt i mylderet af spillere og hjælpere står stævneleder Rikke Spærving og prøver at bevare overblikket. Da alle de fremmødte hold er krydset af på listen fortæller hun, at fodbolden skal give dem et frikvarter fra de problemer som mange af dem tumler med i dagligdagen.
Flere relevante nyheder Busser med hold fra hele Sjælland, og endda længere væk, triller en efter en ind på parkeringspladsen.
Når de mange spillere kommer ud af bussen bliver der givet hånd og krammet i en kammeratlig atmosføre, hvor det er tydeligt at flere kender hinanden og at de ser frem til kampene på banen. Det skriver DAGBLADET Køge.
Midt i mylderet af spillere og hjælpere står stævneleder Rikke Spærving og prøver at bevare overblikket. Da alle de fremmødte hold er krydset af på listen fortæller hun, at fodbolden skal give dem et frikvarter fra de problemer som mange af dem tumler med i dagligdagen.
- få nyhedsbrevet
Holdene består nemlig af mennesker, der for en stor del har haft problemer med alkohol og stoffer eller på anden vis er gået ned med flaget og har fundet sig selv på gaden i kortere eller længere tid.
- Stævnerne og træningen ude i de steder de er tilknyttet gør, at de får noget motion ind i hverdagen i stedet for misbrug eller en masse tunge tanker. Man kender det jo fra sig selv. Hvis man er i en god fysisk form og bevæger sig, så har man det også bedre med sig selv - det gælder jo også drengene derude, siger hun og nikker ud mod banen, hvor den første kamp er kommet i gang.
Hvert hold har fire mand på banen, og der er stor koncentration hos spillerne, som giver sig selv fuldt ud gennem hele kampen. Der er stor forskel på spillerne, både i alder og statur, men fælles for dem alle er, at selvom der bliver kæmpet, så sker det med respekt for modstanderen og dommerens fløjte er mere tavs end man normalt oplever det til en fodboldkamp.
Rikke Spærving fortæller, at selvom det kan være svært at lokke publikum til hjemløsefodbold, så plejer de der dukker op at være begejstrede for intensiteten i kampene.
- Publikum synes at det er fantastisk at se spillerne i en anden sammenhæng, end den man forventer. Tit ser man måske de her mennesker med en bajer i hånden eller - eller med en nål i armen. Der er mange fordomme, men nu løber de så her og opfører sig ligesom alle vi andre gør, siger hun og fortæller, at spillerne også prøver at gøre sig bemærket, så de kan komme på landsholdet indenfor hjemløsefodbold.
Man behøver ikke nødvendigvis at være hjemløs for at være med. Der er nemlig plads til alle udsatte grupper, så en del af spillerne kommer også fra de behandlingssteder, de er tilknyttet i det daglige.








