Send artiklen Heller ingen finaleplads til Peter Gade til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Heller ingen finaleplads til Peter Gade
Peter Gade begyndte godt, men tabte alligevel sin semifinale i Swiss Open i to sæt til kineseren Long Chen. Også de danske doubler røg ud i semifinalerne.
Peter Gade kom lørdag ned på jorden igen efter fredagens fantastiske kvartfinalesejr over kineseren Lin Dan. Den danske badmintonspiller tabte således sin semifinale i Super Serie-turneringen Swiss Open til en anden kineser, Chen Long.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Femteseedede Peter Gade, der i sidste uge nåede semifinalen i All England, var ellers klart bedst i kampens indledning.
Med aggressivt spil bragte han sig foran 18-12, men i stedet for at sikre sig sættet, fik Long Chen på de efterfølgende seks bolde udlignet til 18-18. Chen tog siden sættet 22-20.
I andet sæt var kineseren, der blot er seedet som nummer otte, overlegen. Han vandt sættet 17-21. I finalen møder han landsmanden Jin Chen.
Med Gades nederlag bliver det ikke til dansk deltagelse i søndagens finaler i Basel. Tidligere på dagen tabte herredoublen med Carsten Mogensen og Mathias Boe til de topseedede Koo Kean Keat og Tan Boon Heong fra Malaysia.
Og i mixeddouble tabte Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl trods fire matchbolde deres semifinale til Baek Cheol Shin og Hyun Young Yoo fra Korea.






