Foto: Allan Nørregaard
Send artiklen Gymnastik-DM var en kæmpe succes til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Gymnastik-DM var en kæmpe succes
Helsingør/Espergærde: Helsingør Hallen var stopfuld, da den i lørsdags dannede ramme om første runde af danmarksmesterskaberne i Grand Prix Gymnastik, hvis værtstjans i år var blevet pålagt Espergærde Gymnastik. En stor ære, hvis man skal tro foreningens formand, Kitt Montell.
- Det er et kæmpe ansvar, at få alting til at gå op i en højere enhed. Vi har haft 125 frivillige i gang siden fredag, men alt er gået fantastisk godt, og vi har fået stor ros fra dommere og deltagere, sagde en glad Kitt Montell kort efter afslutningsceremonien søndag aften.
Flere relevante nyheder - Det er et kæmpe ansvar, at få alting til at gå op i en højere enhed. Vi har haft 125 frivillige i gang siden fredag, men alt er gået fantastisk godt, og vi har fået stor ros fra dommere og deltagere, sagde en glad Kitt Montell kort efter afslutningsceremonien søndag aften.
Tilløbsstykke
Rigtig mange overværede i løbet af weekenden de akrobatiske udfoldelser fra de 700 deltagere, som var valfartet til Helsingør fra hele landet. I alt blev der solgt billetter til 1200 mennesker, men lægger man de 700 deltagere, de 125 frivillige og de mange dommere til, var der langt over 2000 mennesker inde over weekendens stævne. Fra 9.30 til 18 var der tætpakket program både lørdag og søndag, for alle de 83 hold skulle igennem deres to gange cirka 2 minutters program. Ind i mellem skulle der også findes tid til voteringer, ind- og udmarcher, lodtrækninger og den store afslutningsceremoni søndag.- få nyhedsbrevet
I "Grand Prix Rytme", som disciplinen hedder, skal hver gruppe opføre et show til musik, og deltagerne bedømmes ud fra en lang række faktorer som balance, hop og springkombinationer og synkronitet. Hver gruppe skal igennem to programmer. Ét hvor det er dans og koreografi der er i højsædet, og et hvor deltagerne også har et redskab med i serien. Ved dette stævne var det bolde for mini-, pige- og juniorholdene og vimpel for de over 16-årige i senior-rækken.








