Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Gribskov
24. maj 2012
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Gribskov - 16. januar 2012 04:30
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Greenpeace på anklagebænken i gps-sag til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Greenpeace på anklagebænken i gps-sag

Greenpeace erkender at stå bag montering af gps'er på fiskekuttere, men organisationen forlanger straffrihed.
Fire fiskeskippere fra Gilleleje er allerede blevet dømt i sagen. Mandag er det så miljøorganisationen Greenpeaces tur til at sidde på Retten i Helsingørs anklagebænk i en sag om ulovligt fiskeri af torsk.

Det sælsomme er, at det er Greenpeace, der har leveret en del af de beviser, som anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi har brugt til at få fiskeskipperne dømt.

Organisationen mistænkte skipperne for at fiske ulovligt efter torsk i et fredet område i Kattegat. Derfor monterede organisationen i 2010 gps-sendere på fem fiskefartøjer.

Senderne har vist, at fiskerne har været på forbudt vand, og foreløbig er fire ud af i alt ti tiltalte fiskeskippere blevet idømt bøder på op mod 50.000 kroner. De har alle anket deres domme til Østre Landsret.

Nu står Greenpece så med det problem, at det ifølge anklagemyndigheden er ulovligt at luske sig om bord på fiskekuttere og montere gps-sendere. Derfor er miljøorganisationen nu tiltalt for ulovlig indtrængen.

Organisationens generalsekretær i Norden, Mads Flarup Christensen, fortæller til Ritzau, at man fuldt ud erkender at have anbragt gps-senderne. Men det bør ikke udløse en straf.

- Vi mener, at det var både rigtigt og nødvendigt for at få stoppet det ulovlige fiskeri, der foregik i området. Men vi synes heller ikke, at det skal medføre en straf. Vi synes, at vi har gjort samfundet og miljøet en tjeneste, siger Mads Flarup Christensen til Ritzau.

Generalsekretæren henviser til en sag fra 1993, hvor Retten i Vordingborg bestemte, at en aktivist ikke skulle straffes, selv om han blev dømt for hærværk mod Proms Kemiske Fabrik ved Viemose.

Retten sagde dengang, at der var tale om en form for nødret på naturens vegne, da formålet var at forhindre udledning af giftstoffer i Bøgestrømmen mellem Sydsjælland og Møn.

- Så det her med straffritagelse er ikke unikt. Og vi mener, at når man er ude i det ærinde, vi var, nemlig at stoppe det ulovlige fiskeri på torsk, så bør man fritages for straf, siger Mads Flarup Christensen.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Gribskov



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Kontakt Redaktionen
Læs dagbog fra Caminoen