Send artiklen GourmetBryggeriet under hårdt pres til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
GourmetBryggeriet under hårdt pres
Roskilde: Roskildes lokale GourmetBryggeriet er hårdt ramt af finanskrisen. Virksomheden har netop nedjusteret forventingerne til indtjeningen, så der nu regnes med et underskud på syv millioner kroner for regnskabsåret 2008/09.
Dette underskud skal holdes op imod en samlet omsætning for ølforretningen på cirka 30 millioner kroner. Det vil sige, at hver gang bryggeriet omsætter for en krone øl, er der et underskud på 25 ører.
Administrerende direktør Tom Sand-Kristensen i GourmetBryggeriet erkender, at bryggeriet er under hårdt pres.

- Det er klart, at det er et stort underskud i forhold til den omsætning, vi har. Men vi må bare sige, at vi lige som mange andre er blevet overhalet inden om af et marked, som er delvist kollapset. Vi har fortsat en stor markedsandel på markedet for specialøl. Nu skal vi have fundet ud af at få økonomi i det. Men det er klart, at ingen er glade for, at vi nu kommer ud med et stort underskud, siger Tom Sand-Kristensen.
De to stiftere og storaktionærer i GourmetBryggeriet, Lars Dietrichsen og Michael Knoth, solgte for godt en måned siden sammen med en række øvrige storaktionærer deres aktier i GourmetBryggeriet til Harboe, som har hjemsted i Skælskør. Afregningen skete i form af Harboe-aktier.