Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Roskilde
22. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Både Danmarks Cykel Union Motion og FDM kender til stridighederne mellem cykelryttere og bilister, men opfordrer til, at begge parter tager hensyn til hinanden.
Foto: Hans-Jørgen Johansen
Roskilde - 26. juli 2012 15:33
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Gammel strid mellem cykelryttere og bilister til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Gammel strid mellem cykelryttere og bilister

1 har anbefalet denne artikel
Roskilde: Flere cykelklubber beretter, at det sker under næsten hver træning, at bilister skærer skarpt ind foran dem, bruger sprinklervæske, så de får det i ansigtet eller råber skældsord efter dem, og for John Sørensen, der er formand for Danmarks Cykel Union Motion, er det heller ikke ny information. Han erkender, at der kan være enkelte cykelryttere, som ikke følger reglerne, men påpeger, at størstedelen ingen interesse har i at genere andre.

- For at dyrke den her sport, er vi nu engang nødt til at være på landevejene, og der er altså ingen, som sætter sig op på en cykel for at blive dræbt. Jeg siger ikke, at der ikke kan være cyklister, der opfører sig tosset, men det er ikke farligt for bilisten, hvis de gør det, hvorimod det kan få katastrofale følger, hvis bilisten opfører sig sådan. Det handler om, at begge parter skal have forståelse for hinanden. Jeg har aldrig selv oplevet som bilist at vente over et minut på at kunne køre udenom en flok cykelryttere, og hvis bare man som bilist giver et lille dyt og viser, man er her, så trækker rytterne også ind. Ofte kan de ikke høre bilerne for vinden, og så er det svært at vide, at de skal gøre plads. Derfor er det en god ide at give lyd, siger John Sørensen.

Forenede Danske Motorejere (FDM) har 238.000 medlemmer, og her er striden mellem de to- og firehjulede heller ikke ukendt. Organisationen får jævnligt henvendelser fra bilister, som undrer sig over cykelrytternes opførsel, og selv om oplevelsen blandt medlemmerne ofte er, at cykelrytterne blæser på reglerne, understreger afdelingschef Thomas Lund Kudsk, at det altså ikke forsvarer, at man påkører andre mennesker.

- Der er aldrig nogen undskyldning for at køre andre ned, men samtidig vil jeg gerne opfordre cykelrytterne til at tænke sig om. Mange af dem er også bilister, og de kan jo prøve at tænke på, hvordan de selv ville have det, hvis de lå efter en større flok ryttere. Det er som om, de lidt glemmer det, når de sætter sig på cyklen, siger han og påpeger også, at begge parter har et ansvar.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Roskilde



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk