Belarus Sergei Kislyak (R) scores against France during their Euro 2012 qualifying soccer match
Send artiklen Frankrig fortsætter krisekursen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Frankrig fortsætter krisekursen
Frankrig blamerede sig igen, da holdet skuffende tabte 0-1 på hjemmebane til Hviderusland i EM-kvalifikationsturneringen. England vandt 4-0 over Bulgarien.
Der er stadig krise på det franske landshold, som fredag aften skuffede fælt på hjemmebane med et 0-1-nederlag til Hviderusland. Dermed har franskmændene fået den værst tænkelige begyndelse på EM-kvalifikationsturneringen i gruppe D.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Der var ellers lagt op til fransk revanche efter holdets skuffende indsats ved VM, som endte med dyb intern uro. Flere franske spillere havde fået karantæne, heriblandt Manchester Uniteds Patrice Evra og Chelseas Nicolas Anelka, og landstræner Raymond Domenech var også udskiftet med nytilkomne Laurent Blanc.
Men lige meget hjalp det.
Frankrig fortsatte, hvor holdet slap ved VM, og Hviderusland udnyttede klogt og effektivt de franske problemer og vandt 1-0 på et mål fem minutter før tid.
Mens Frankrig fejlede fælt, fik England omsider lidt oprejsning ovenpå VM-skuffelsen, da Fabio Capellos tropper hjemme slog Bulgarien 4-0. Tottenham-angriberen Jermain Defoe scorede hattrick, mens Adam Johnson lavede et enkelt mål i sejren.






