Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
23. maj 2012
Foto: Andreas Hagemann Bro /Scanpix
Danmark - 09. februar 2012 03:47
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Forsvarstop anede uråd om fangetal til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Forsvarstop anede uråd om fangetal

Den øverste forsvarsledelse var klar over, at Folketinget muligvis blev fejlinformeret om fanger i Irak.
En officer i forsvarets øverste ledelse bekræfter nu, at Forsvarskommandoen allerede i 2007 var klar over, at danske soldater muligvis havde taget langt flere irakiske fanger end 198. Det skriver Politiken torsdag.

Tallet 198 blev ellers oplyst i et svar fra daværende forsvarsminister Søren Gade (V) til Folketinget i april 2007.

Et tal, der blev gentaget 13 gange i svar til Folketinget frem til december 2010. Det rigtige tal - mindst 500 - kom først frem i december 2011 i en redegørelse fra forsvarschef Knud Bartels.

- Tallet 500 var lige så nyt for mig som for andre, men det er rigtigt, at vi i 2007 var klar over, at der var stor variation i tallene, siger generalmajor Henrik Røboe Dam, der i dag er chef for Flyvevåbnet, til Politiken.

- Variationen gik dog ikke fra 200 til 500, som jeg erindrer det, siger han.

I 2007 sad Henrik Røboe Dam i Forsvarskommandoens Operationsstab og var bindeleddet mellem Forsvarsministeriet og Hærens Operative Kommando (HOK), når der skulle besvares spørgsmål til Folketinget.

Daværende forsvarschef Jesper Helsø har ellers sagt, at han ikke har nogen erindring om antallet af fanger på det tidspunkt.

Onsdag kom det frem, at den daværende chef for HOK, Poul Kiærskou, i april 2007 angiveligt gav ordre til at fjerne netop tallet 500 fra et udkast til svar til Folketinget.

I stedet skulle tallet 198 angives, fordi det var i overensstemmelse med tidligere oplysninger fra hæren.

Det har fået Forsvarsministeriet til at rejse en personalesag mod Kiærskou, der i dag er Danmarks militære repræsentant i Nato og nummer tre i forsvarets rangfølge.

Generalmajor Henrik Røboe Dam afviser imidlertid overfor Politiken at have bedt Poul Kiærskou om at skrive et "konkret" tal om antallet af fanger til Folketinget.

Han afviser samtidig at udtale sig yderligere med henvisning til, at regeringen er på vej med en undersøgelse af Irakkrigen.
Forsvarstop anede uråd om fangetal
ARKIVFOTO 2008 af generalmajor Poul Kiærskou, daværende chef for Hærens Operative Kommando-- Den daværende chef for Hærens Operative Kommando (HOK), Poul Kiærskou, gav ifølge et hidtil hemmeligholdt notat ordre til, at Folketinget skulle have fejlagtige o
Foto: Jesper Kristensen /Scanpix

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen